Jeg er 86 år, ugift og bor alene. Jeg har to børn, som skal arve efter mig – jeg har en andelsbolig, der har en værdi af cirka 800.000 kroner.
Min søn har to børn, og min datter har et barn. Hvis min søn dør før mig, vil jeg gerne have, at min datter arver mest muligt, da jeg ingen kontakt har med min søns to børn. Kan jeg oprette et testamente, der tilgodeser min datter og hendes barn? Hvordan gør jeg det mest praktisk? Kan jeg for eksempel give min datter et forskud på arven fra min bolig? På forhånd tak

Question

Jeg er 86 år, ugift og bor alene. Jeg har to børn, som skal arve efter mig – jeg har en andelsbolig, der har en værdi af cirka 800.000 kroner.

Min søn har to børn, og min datter har et barn. Hvis min søn dør før mig, vil jeg gerne have, at min datter arver mest muligt, da jeg ingen kontakt har med min søns to børn. Kan jeg oprette et testamente, der tilgodeser min datter og hendes barn? Hvordan gør jeg det mest praktisk? Kan jeg for eksempel give min datter et forskud på arven fra min bolig? På forhånd tak

Bedste hilsner Louise · Accepted Answer

Jeg vil anbefale dig at oprette et testamente, hvori du beslutter, hvem der skal arve efter dig.

Uden et testamente vil arven efter dig blive fordelt med halvdelen til din søn og halvdelen til din datter. Hvis din søn afgår ved døden før dig, vil hans halvdel af arven gå videre til hans børn. Tilsvarende hvis din datter dør før dig, vil hendes halvdel af arven gå til hendes barn.

I et testamente kan du ændre på fordelingen af arven efter dig, men du skal selvfølgelig fortsat overholde reglerne om tvangsarv. I testamentet kan du beslutte, hvem der skal have din søns halvdel af arven efter dig, hvis han dør før dig.

I fars sted

Du skal dog være opmærksom på, at hvis din søns børn indtræder i hans sted, er de også tvangsarvinger efter dig. Du kan derfor ikke fratage dem tvangsarven. Tvangsarven efter dig er en fjerdedel af hele din formue. Det vil sige, at din søns – og dermed hans to børns – tvangsarv er en ottendedel af formuen.

Den øvrige del af din søns arv kan du frit råde over i testamentet, og du kan derfor bestemme, at den del skal gå til din datter eller hendes barn.

Som jeg forstår dig, vil du gerne have, at din søn arver, hvis han overlever dig. Men hvis det ikke er dit ønske, kan du også bestemme i testamentet, at din søn kun skal have sin tvangsarv – altså en ottendedel af din formue.

Jeg mener, at det for dit vedkommende er mest praktisk at oprette et testamente, så arven bliver fordelt, som du har bestemt. Det påvirker ikke din hverdag og din nuværende økonomi.

Bo til leje

Du nævner, at du for eksempel kan give forskud på arv i din bolig. Men et arveforskud vil blive modregnet i din datters arv, så hun vil ikke få mere ud af det, end hun alligevel får efter din bortgang.

Hvis din datter skal have noget nu, og det ikke skal modregnes i hendes arv senere, skal det ske i form af gaver fra dig til hende. Hvis det skal være i forbindelse med din lejlighed, kan du overdrage den til hende, og så kan hun skylde dig købesummen, som du kan nedskrive med årlige afgiftsfri gaver til hende. Dermed vil hun skylde dig mindre hvert år.

I så fald skal du bo til leje hos din datter, og det er ikke sikkert, at andelsforeningen accepterer det. En del andelsforeninger har bopælspligt, så ejeren af lejligheden har pligt til selv at bo i den.

Afgift på gaven

Alternativt skal du overdrage en del af din andelslejlighed til din datter som en gave. Men det er heller ikke sikkert, at andelsforeningen vil acceptere det, og det er desuden forbundet med udgifter hver gang, der skal overdrages noget. Og hvis du overdrager en gave i form af en del af din andelslejlighed til din datter, der er større end det årlige afgiftsfri gavebeløb, skal der betales 15 procent i gaveafgift.

Jeg mener derfor, der kan være en del udfordringer forbundet med at give din datter noget af den værdi, du har i lejligheden. Ud fra de oplysninger jeg har i dit brev, mener jeg, det mest praktisk og hensigtsmæssigt, at du blot opretter et testamente, hvor du tager stilling til, hvordan arven efter dig skal fordeles.

Hvis du har likviditet, kan du eventuelt give din datter gaver kontant. Du må årligt give 74.100 kroner, og du må give en tilsvarende gave til dit barnebarn.

Min datter skal arve mest

Hej Louise

Brev til Mimi: Vi er bekymrede for vores gamle mor

Kære Lise

Flere svar

Gift for anden gang: Hvad sker der med arven, når en af os dør?

Jeg vil kæmpe for min datter: 13-årig nægter at flytte med sin mor

Mor alene om forældremyndighed over søn: Læs om fars rettigheder

Forældres skilsmisse deler økonomien: Der er ingen arv til mor

Inger vidste, hun skulle dø: Gav alle i familien gaver på sit dødsleje

Min mand har brudt med sin alkoholiserede bror: Får vi besked, hvis han dør?

Skæv fordeling ved skilsmisse: Ulighed i pension kan godt være rimelig

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?