Jeg er forvirret, for jeg troede, jeg havde gjort det nødvendige, men nu er jeg kommet i tvivl.
Min mand og jeg bor i et hus, som vi ejer i fællesskab. Dog skylder jeg min mand cirka 80.000 kroner, for jeg manglede til udbetalingen på huset, og han havde penge fra et tidligere hussalg samt en arv. Han lånte mig pengene, som jeg betaler af på hver måned. Der er ikke papir på lånet.
Vi betaler hver især cirka halvdelen af alle fælles udgifter og har et fælles hævekort til indkøb, som vi indbetaler lige meget til. Han har to døtre, mens jeg har en datter. De er alle flyttet hjemmefra. Vi ønsker begge, at vores børn skal arve efter deres egne forældre; altså at hans to piger skal arve efter ham, og min datter skal arve efter mig.
Men hvis min mand på ulykkelig vis skulle dø ved en ulykke, ville jeg ikke have råd til at skifte med hans børn og blive boende i huset, og derfor valgte vi i fjor at blive gift. Vi fik at vide, at det var den eneste måde hvorpå, jeg kunne sidde i uskiftet bo. Vi havde egentlig ikke den store lyst til at blive gift og havde det godt med at være kærester, men han ønskede at sikre mig.
I forbindelse med brylluppet aftalte vi, at min mand skulle oprette særeje på hans opsparing i banken, men der er nu gået næsten halvandet år, og han har stadig ikke fået det gjort. Jeg er træt af det, for jeg vil gerne have, at der er være rene linjer i forhold til hans to døtre, som jeg i øvrigt har et fint forhold til.
Jeg ønsker, de skal arve deres far, og hvis jeg er i stand til det økonomisk, skal de også arve hans del i huset med det samme. Jeg vil blot gerne have muligheden for at sidde i uskiftet bo. Nu har jeg imidlertid ladet mig fortælle, at hans børn skal skrive under på, at jeg kan sidde i uskiftet bo. Er det rigtigt?
Jeg vil også gerne vide, hvordan vi sikrer, at hans piger arver hans opsparing, når han dør, men først arver hans halvdel af huset, når jeg sælger eller selv dør? Og hvordan er min datter stillet i tilfælde af, jeg dør først? Jeg har sikret, at mine pensioner går til hende, men derudover ejer jeg ikke andet end min halvdel af huset.

Question

Jeg er forvirret, for jeg troede, jeg havde gjort det nødvendige, men nu er jeg kommet i tvivl.

Min mand og jeg bor i et hus, som vi ejer i fællesskab. Dog skylder jeg min mand cirka 80.000 kroner, for jeg manglede til udbetalingen på huset, og han havde penge fra et tidligere hussalg samt en arv. Han lånte mig pengene, som jeg betaler af på hver måned. Der er ikke papir på lånet.

Vi betaler hver især cirka halvdelen af alle fælles udgifter og har et fælles hævekort til indkøb, som vi indbetaler lige meget til. Han har to døtre, mens jeg har en datter. De er alle flyttet hjemmefra. Vi ønsker begge, at vores børn skal arve efter deres egne forældre; altså at hans to piger skal arve efter ham, og min datter skal arve efter mig.

Men hvis min mand på ulykkelig vis skulle dø ved en ulykke, ville jeg ikke have råd til at skifte med hans børn og blive boende i huset, og derfor valgte vi i fjor at blive gift. Vi fik at vide, at det var den eneste måde hvorpå, jeg kunne sidde i uskiftet bo. Vi havde egentlig ikke den store lyst til at blive gift og havde det godt med at være kærester, men han ønskede at sikre mig.

I forbindelse med brylluppet aftalte vi, at min mand skulle oprette særeje på hans opsparing i banken, men der er nu gået næsten halvandet år, og han har stadig ikke fået det gjort. Jeg er træt af det, for jeg vil gerne have, at der er være rene linjer i forhold til hans to døtre, som jeg i øvrigt har et fint forhold til.

Jeg ønsker, de skal arve deres far, og hvis jeg er i stand til det økonomisk, skal de også arve hans del i huset med det samme. Jeg vil blot gerne have muligheden for at sidde i uskiftet bo. Nu har jeg imidlertid ladet mig fortælle, at hans børn skal skrive under på, at jeg kan sidde i uskiftet bo. Er det rigtigt?

Jeg vil også gerne vide, hvordan vi sikrer, at hans piger arver hans opsparing, når han dør, men først arver hans halvdel af huset, når jeg sælger eller selv dør? Og hvordan er min datter stillet i tilfælde af, jeg dør først? Jeg har sikret, at mine pensioner går til hende, men derudover ejer jeg ikke andet end min halvdel af huset.

Bedste hilsener Louise · Accepted Answer

Det er korrekt, at man kun kan sidde i uskiftet bo, hvis man er gift og har delingsformue – og når man som jer har børn fra tidligere forhold, kræver det også særbørnenes samtykke. Din mands børn skal således give samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo – ligesom din datter skal give samtykke til, at din mand kan sidde i uskiftet bo, hvis du dør først. Samtykket kan gives i forbindelse med den ene af jer afgår ved døden, men der kan også gives et forhåndssamtykke allerede nu.

Hvis I har delingsformue og ikke noget testamente, når en af jer dør, er I stillet efter reglerne i arveloven. Hvis du dør først, vil hele din og din mands formue blive gjort op. Hvis I begge har positive nettoformuer, vil din mand beholde halvdelen. Den anden halvdel vil falde i arv efter dig. Den halvdel, der falder i arv efter dig, vil blive fordelt med halvdelen til din mand og halvdelen til dit barn. Det vil sige, at din mand vil stå med tre fjerdedele af jeres fælles formue, og dit barn med en fjerdedel.

Når din mand senere dør, vil din datter ikke arve ham. Det hele vil gå til hans børn.

Tilsvarende hvis din mand dør først, hvor du vil stå med tre fjerdedele af den fælles formue, mens hans børn skal dele en fjerdedel. Og hans børn vil ikke arve, når du afgår ved døden.

Bed om samtykke

At din mand får særeje på sin opsparing, sikrer ikke nødvendigvis, at hans børn får pengene. Selv om din mand får fuldstændigt særeje på pengene i banken, vil du som ægtefælle være arving til halvdelen af det indestående, medmindre du giver arveafkald.

Jeg vil anbefale jer at få oprettet et testamente. I et testamente vil I kunne opfordre jeres børn til at give samtykke til, at I kan sidde i uskiftet bo, og I vil eventuelt kunne begrænse børnene til kun at få deres tvangsarv, hvis de ikke vil give samtykke. På den måde vil I gøre så meget som muligt for at sikre, at den længstlevende har mulighed for at blive boende i huset.

I testamentet vil I altså kunne tage stilling til, hvad der skal ske, når den første af jer afgår ved døden, og hvad der skal ske, når længstlevende afgår ved døden – uanset om boet efter den først afdøde skal skiftes, mens den anden stadig lever, eller først når I begge er døde.

Så for at gøre svaret så kort som muligt: Jeg vil anbefale, at I kontakter en advokat og får hjælp til at få oprettet et testamente.

Sikker som enke

Hej Louise

Forvirring om regler for tvangsarv og fri arv

Kære Pernille

Flere svar

Gift for anden gang: Hvad sker der med arven, når en af os dør?

Jeg vil kæmpe for min datter: 13-årig nægter at flytte med sin mor

Mor alene om forældremyndighed over søn: Læs om fars rettigheder

Forældres skilsmisse deler økonomien: Der er ingen arv til mor

Inger vidste, hun skulle dø: Gav alle i familien gaver på sit dødsleje

Min mand har brudt med sin alkoholiserede bror: Får vi besked, hvis han dør?

Skæv fordeling ved skilsmisse: Ulighed i pension kan godt være rimelig

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?