Usha skulle voldtages og myrdes: Kvinden der nægtede at være offer

Det er slutningen af juli 2004 i millionbyen Nagpur i Indien. Selv om varmen så småt er ved at løfte sig fra de smalle gader i bydelen Kasturba Nagar, bager solen alligevel.

Usha og hendes nabo kryber sammen under politistationens halvtag. De har allerede siddet her i flere timer.

De venter på at blive kaldt ind til en politibetjent, der skal tage imod deres anmeldelse. Usha Narayne ved godt, at de bliver holdt hen. Men Usha kræver at blive hørt. Hun gør det for sin nabo, der har oplevet noget af det værste, der kan overgå en mor, og for alle andre kvinder i bydelen.

Endelig kaldes de ind til en betjent, der fortæller, at han egentlig ikke har tid til at høre på dem. De skal gøre det hurtigt. Naboen kan ikke få de forfærdelige ord ud af sin mund, så Usha taler for hende.

Natten forinden kom en gruppe bevæbnede mænd til naboens hus. Banden tvang sig adgang, og da de var indenfor, blev alle i huset drevet ud af deres senge, mens kølleslag haglede ned over dem.

Mændene bortførte familiens 13-årige datter og voldtog hende på skift. Datteren blev først sat fri ud på morgenen, forslået og mishandlet.

Politibetjenten kniber øjnene sammen. Han har ikke taget et eneste notat under Ushas anmeldelse. Han spørger, om Usha ved, hvem mændene er. Usha nikker. Det var Akku Yadav og hans mænd. Politibetjenten sukker og ryster på hovedet.

Han rejser sig og siger, at kvinderne aldrig skulle være kommet. Han åbner døren og fortæller de to kvinder, at de gør bedst i at glemme det hele og komme videre med deres liv. Usha protesterer, men der er ikke noget at gøre.

Huset omringet

Få dage efter sidder Usha sammen med sin familie derhjemme og spiser aftensmad. De taler om episoden. Ushas bror spørger, om Usha godt ved, at politiet beskytter Akku Yadav. Usha nikker. Hun ved det. Men hvad skal de ellers gøre?

Måske er der bare én hos politiet, der har et ærligt hjerte, og som gerne vil hjælpe dem. Broren sukker opgivende. Ingen vil hjælpe dalitterne, de kasteløse, som anses for at være bunden af samfundet i Indien.

Pludselig hører Usha kraftige stemmer uden for huset. Hun rejser sig og kigger ud gennem en revne i døren. Udenfor står Akku Yadav sammen med 40 af sine mænd. De bærer alle sammen knive eller køller.

Akku Yadav træder frem foran mændene. Han råber på Usha. Akku Yadav ved, at hun har været hos politiet, og nu skal hun straffes. Han råber, at han og alle de andre mænd vil voldtage hende. Han vil skære hendes ører og næse af. Han vil flænse hendes bryster, og derefter vil han partere hende foran hele kvarteret. Når han er færdig med Usha, vil resten af hendes familie blive myrdet.

Usha ved, at han mener det. Han har voldtaget og myrdet mange andre i kvarteret. Hun løfter røret på telefonen, men mændene udenfor har skåret kablet over. Hun prøver mobiltelefonen og ringer til sin svoger for hjælp. Men nogle af Akku Yadavs mænd har også omringet svogerens hus.

Usha vender sig mod sin familie. Hun trygler dem om at flygte, så de kan redde sig selv. Men familien vil ikke flygte. Ushas bror siger, at hvis nogen skal dø, skal de dø sammen.

Usha beder familien om i det mindste at gå ind i det bagerste lokale. Hun kigger ud gennem revnen i døren igen. Hun ved, at naboerne kan høre mændenes råb, men at ingen vil komme dem til undsætning. Alle er rædselsslagne for Akku Yadav og hans mænd.

Akku Yadav råber, at Usha skal komme ud. Han råber, at de har taget syre med, og at han vil hælde det ud over hende som straf.

Usha kigger sig omkring efter våben. Hun får øje på gasflasken, som de bruger til madlavning. En desperat tanke springer frem i hendes hoved. Hvis hun skal dø, kan hun i det mindste forsøge at tage Akku Yadav og nogle af hans mænd med i døden med en gaseksplosion. Usha griber gasflasken og skruer op for ventilen. Gassen spreder sig hurtigt omkring hende.

En modig kvinde

Usha Narayane er 25 år. Sammen med sin familie har hun boet i kvarteret hele sit liv og kender de fleste af de 1.200 familier, der også bor her. Alle er fattige. Alle forsøger at overleve. Alligevel er fællesskabet stort i nabolaget.

Langt de fleste beboere er dalitter. Kasteløse, uden normale rettigheder og som regel uden mulighed for at kravle op ad samfundets sociale og økonomiske rangstige.

Usha er anderledes end de fleste i området. Hun er kvik, og hun er stædig. Det har hendes forældre altid vidst, og de har gjort alt for, at Usha kunne få en uddannelse. Så hun uddanner sig til hotelmanager.

Ud over studierne, arbejder hun for at tjene penge til familien. Hun tager hjemmefra klokken otte om morgenen og er tit først hjemme ved midnatstid. I weekenderne tager hun ekstravagter på jobbet.

Siden Usha var barn, har hun hørt historier om den lidt ældre Akku Yadav, der voksede op i samme område. Han er den yngste søn i en stor familie, der ud over mor og far består af seks søstre og seks brødre. Han vokser op med en far, der ejer en stor flok køer, hvilket gør, at familien lever et velhavende liv, sammenlignet med de fleste i nabolaget.

Den første voldtægt

Han er født Kalicharan Bharat, men bliver aldrig kaldt andet end Akku Yadav. Som barn er han velbegavet, kvik i skolen. Men han følger også gerne med sine brødre, når de begår småkriminalitet, og han lærer hurtigt sin brødres tricks.

Da faren pludselig dør, sender det familien i en krise. Ingen af brødrene kan overtage forretningen, og Akku er stadig kun en dreng. Brødrene vælger at sælge alle køerne, så søstrene i det mindste kan giftes væk. Herefter er familiens økonomi i ruiner.

Som Akku bliver ældre, begynder han sammen med sin venner at stjæle fra de forskellige familier i området. En dag overfalder banden et kærestepar, der er på date i et forladt byggeri.

De andre vil bare tage fyrens penge, men Akku vil mere. Det er første gang, at Akku voldtager en kvinde, men langt fra den sidste.

Akku bliver anholdt og smidt i fængsel. Vagterne giver ham ikke mange uger, inden den unge mand med de smalle skuldre er knækket. Men de tager fejl, for Akku er god til at snakke, og han allierer sig med de stærkeste fanger.

Politiet får øjnene op for den unge mands talenter, og de får en idé. Politiledelsen arrangerer, at Akku får særlig beskyttelse, mod at han bliver meddeler.

Akku er straks med på at give politiet informationer om sine fjender. Sine allierede nævner han ikke, og på den måde kan han med politiets velsignelse skabe sig en stor bande med de mest brutale forbrydere i byen.

Efter sin løsladelse vender Akku tilbage til bydelen, hvor han sammen med sin bande driver rundt i gaderne og stjæler, hvad de vil. Hvis nogen siger dem imod, bliver vedkommende gennemtævet på åben gade, så alle kan se det.

Alle frygter Akku for hans brutalitet, og fordi han er beskyttet af politiet. Frygten spreder sig, og da politiet ikke griber ind, går beboerne i stedet til den eneste person i området, der ikke frygter Akku og hans bande, Asha Bhagat.

Det første mord

Bhagat har serveret alkohol i bydelen det meste af sit liv, og hun kender en masse magtfulde personer, også blandt kriminelle. Hun forstår, at Akku er en trussel for bydelen, også for hende og hendes forretning.

Hun arrangerer derfor en fest på sin bar, hvor hun også inviterer Akku. Da han ankommer, tager Bhagat godt imod ham og skænker op. Der skåles og drikkes, og som aftenen skrider frem, bliver Akku bliver mere og mere fuld.

Pludselig springer nogle mænd op med deres knive klar til at stikke. Akku ser det. Og selv om han er fuld, er han hurtigt på benene. Mændene kaster sig over ham, men Akku vrider sig fri af deres greb, og det lykkes ham at flygte, blødende på grund af knivstik. Han bliver reddet af sin bedste ven, som donerer sit eget blod.

Efter attentatet overmandes Akku af forfølgelsesvanvid, og da han en dag ser sin ven gå forbi Asha Bhagats bar, mistror han vennen for at være forræder.

Han henter en kniv og snitter halsen over på den mand, der kort forinden havde reddet hans liv. Badet i blod, vender Akku sig mod Asha Bhagat og retter kniven mod hende som en trussel.

Akku bliver anholdt og modtager hurtigt sin dom. Politiet holder stadig hånden over deres meddeler, og Akku dømmes kun en fængselsstraf på 10 måneder for mordet. For Akku er det ikke nogen straf, nærmere en slags ferie, hvor han i fred og ro kan planlægge sit næste drab.

Terroriserer bydelen

I 1999 bliver Akku løsladt, og han samler straks et lille hold, som opsøger Asha Baghat, der bliver myrdet og parteret for øjnene af sin 14-årige datter, som dog når at flygte i sikkerhed.

De næste fire år bliver de værste i byens historie. Akku og hans bande terroriserer, og ingen kan føle sig sikre. Særligt ikke kvinder. Gruppevoldtægter er Akkus specialitet, og han udvikler en brutal metode.

Først udser han sig et hus. Derefter samler han nogle mænd, gerne en seks syv stykker. I ly af mørket og godt fulde banker de på døren.

De udgiver sig for at være fra politiet, og når døren bliver låst op, bryder mændene ind med knive og køller og går straks til angreb på samtlige beboere, uanset om det er unge eller gamle, kvinder eller mænd.

Akku udser sig en kvinde, som slæbes med ud i natten, hvor hun bliver voldtaget på skift i flere timer. Ofte er det husets datter, men det kan også være moren eller en bedstemor.

Også gravide kvinder og piger helt ned til 10 år er blandt ofrene. Hvis en ægtemand eller far sætter sig imod, bliver han gennemtæsket og offentligt ydmyget.

I løbet af få år begår Akku og hans bande over 40 gruppevoldtægter, flere dør som følge af deres kvæstelser, andre vælger at begå selvmord. Politiet gør ingenting. Så længe at Akkus ofre er dalitter, er de indiske myndigheder passive.

Akku får så stor smag for det, at han over en lang periode tager ud hver anden nat for at finde ofre til sine voldtægter. Kun få familier har råd til at flygte fra bydelen, de fleste må vente hver nat i skræk for, at det skal banke på deres dør.

Det sidste offer

Sådan ventede naboen til Usha den nat i juli i 2004, hvor husets 13-årige datter blev udsat for gruppevoldtægt. Usha selv ved godt, at det er et spørgsmål om tid, før hun bliver det næste offer.

Det er derfor, at hun denne nat åbner for gasflasken, da Akku står med sine mænd uden for hendes hus. Hun råber ud til Akku, at hun har åbnet for gassen, og hvis de træder nærmere, vil hun stryge en tændstik, og eksplosionen vil tage dem alle sammen i døden.

Udenfor tror Akku først, at hun bluffer, så kan han lugte gassen og trækker sig hurtigt væk med sine mænd. Han råber til Usha, at han nok skal få hævn.

Usha er nu dødsdømt. Det ved hun. Det er umuligt for hende at gå imod Akku alene. Alligevel beslutter hun at gøre noget.

Hun springer op på sin knallert, og i løbet af det næste døgn kører hun rundt til samtlige familier i bydelen. Hun har det samme budskab med til alle. Hvis ikke nu, hvornår så?

Familierne lytter, og de ved, hun har ret. De ved, at Akkus terror aldrig vil ende, hvis ikke de selv gør noget ved det. Og det utrolige sker.

En hær af kvinder

Time for time samler bydelen sig i en organiseret jagt på Akku. Bevæbnet med sten, køkkenknive og chilipulver samler de fattige borgere sig i et oprør mod uretfærdigheden. Først er de tyve, så er de halvtreds, så er de flere end hundrede kvinder på jagt efter Akku.

Akku har ikke mænd eller våben nok til at kæmpe imod så stor en menneskemængde, og for første gang i lang tid bliver han bange. Han har brug for beskyttelse, og ironisk nok er fængslet det sikreste sted for ham.

Den 7. august 2004 melder han sig til politiet og bliver kørt i sikkerhed i fængslet.

Men opgøret er ikke forbi endnu. Akkus billede kommer i avisen. Der står, at han er varetægtsfængslet til den 13. august, hvor han skal høres af en dommer.

De vrede borgere i bydelen gør sig klar. De samler metalstykker, som de sliber skarpe til knive. De kværner chilipulver, og de samler sten. Og den 13. august venter de uden for retsbygningen.

Akku ankommer i en politibil. Da den drejer ind mod retsbygningen, følger hoben af mennesker med. De er måske 200 i alt. Bilen kører ind i gården, og porten bliver lukket. Akku føres ud af bilen og ind i retsbygningen. Så begynder det.

Samtlige 200 ophidsede mennesker i mængden begynder at banke og mase på retsbygningens døre, der ikke kan modstå det enorme pres og giver efter. Vrede borgere strømmer ind i bygningen.

Politiet tager Akku med ind i retslokale nummer syv. Men det nytter ikke noget. Intet kan holde de mange mennesker tilbage. Snart er de også inde i selve retslokalet. Og denne gang bliver Akku dømt til døden. Ikke af dommeren, men af den ophidsede mængde af mennesker, som alle er hans ofre eller pårørende til ofre.

Blodig retfærdighed

Mængden overmander Akku. Han bliver stukket over 75 gange, hans ører, næse, fingre og kønsdele skæres af, og selv efter hans død fortsætter knivene deres hakken i det flænsede kød.

Endelig får ofrene retfærdighed, og det er ikke en pæn udgave retfærdighed. Selv om politiet over de næste ti år forsøger at anklage og dømme flere af de angribende, inklusive Usha, bliver alle i sidste ende frikendt.

Dommeren afslutter frikendelsen med en advarsel til det indiske samfund: Når nu borgere ikke kan opnå retfærdighed gennem myndighederne, må samfundet forvente, at borgerne løser deres problemer selv.

Men nogle gange kræver det en enkelt, modig kvinde.

På udeoghjemme.dk kan du gratis høre pod-casten om Usha Narayane og Akku Yadav. Den har titlen ‘Offerets hævn’ og er en del af krimiserien Nationens mareridt.