Uhyggeligt fund i Thy: Den parterede kvinde
Det er tidligt søndag morgen og første dag i efterårssæsonen for jagt. To venner og deres hunde er på andejagt i hedelandskabets tidlige morgentimer. Luften er frisk og fugtig af vinden fra Vesterhavet, kun to kilometer væk.
De to venner har udset sig området lige nord for Thyborøn ved de to store søer Flade Sø og Ørum Sø, der er forbundet af den lille indsø Roddenbjerg Sø. Det er her, ænderne holder til. Det er den første september 1985. Turistsæsonen er netop overstået, og jægerne har området for sig selv.
Jægerne puster i andekaldet, og tre gråænder trækker ind over det åbne søvand med kurs mod lokkeænderne. To hurtige brag giver genlyd, og de to hunde sætter i løb ind over den lave sø.
Hundene tøver ved byttet. Der er noget galt. De to jægere nærmer sig opmærksomt hundene. Men det de finder, er de ikke forberedt på. Blandt sivene skvulper et ben rundt i vandoverfladen. Benet fra en kvinde.
Kriminalpolitiet i Thisted ankommer kort tid efter, og betjentene begynder at afsøge området. Efter et par timer gør de endnu et fund. Denne gang en arm.
Det lokale politi har ingen meldinger om savnede personer, og der har ikke været anmeldelser om mystisk aktivitet i området.
Man sender en telex rundt til de øvrige politikredse i landet med en forespørgsel om savnede kvinder, men uden resultat.
Senere samme dag finder betjente endnu et ben. Retsmedicinsk Institut kan konkludere, at kropsdelene tilhører den samme kvinde i alderen 30 til 45 år. Omkring 170 centimeter høj, middel til kraftig bygget med mørkt hår. Kropsdelene er blevet afskåret fra kroppen med en skarp kniv, og knoglerne er savet over med en fintandet sav. Liget har ligget i søen i en til to uger.
Spredte død og skræk: Tre mænd dræbte tilfældige i årevis
Fem dage efter finder politiet endnu en kropsdel. Denne gang torsoen, dumpet i nabosøen. Det er umuligt for torsoen at drive fra den ene sø til den anden, så politiet kan konkludere, at gerningsmanden har fordelt delene ud over et større areal.
Selv om torsoen er et væsentligt bidrag til signalementet, er man stadig ude af stand til at bedømme dødsårsagen eller drabsmetoden. Uden et tandsæt eller fingeraftryk er det heller ikke muligt for politiet at identificere kvinden.
Hvis kvinden er en turist, er det som at lede efter en nål i en høstak. Området er et populært mål for turister, især fra Tyskland, Sverige og Norge. Den nordjyske politichef har en fornemmelse af, at kvindens identitet skal findes syd for grænsen, så sagsmappen oversættes til tysk og sendes til samtlige drabsafdelinger i Tyskland, og det giver resultater.
Smed noget i havnen
Tysk politi vender nemlig tilbage kort tid efter med et muligt vidne. En tysk styrmand for en fiskekutter, der befandt sig i den store industrihavn ved Hanstholm, 30 kilometer nord for søen.
Styrmanden fortæller, at han den 21. august om aftenen er på havnen med sin kone, da en tysk indregistreret bil kører ind på det øde havneområde. Føreren bakker helt hen til havnekanten og stige ud. Manden åbner bagagerummet og begynder at bakse med noget.
Han overraskes af en anden bil, der kører ind på havneområdet, hvilket får ham til at smække bagagerummet i. Da den anden bil forlader området, stiger manden ud, men overraskes af en ny bil, hvilket får ham til igen at sætte sig ind i sin bil.
Da havnen igen er øde, stiger han ud og åbner bagagerummet på ny. Herefter kaster han noget i havnebassinet. Styrmanden kan ikke se, hvad det er. Manden tørrer bagagerummet med en klud, som han også kaster ud i vandet.
Styrmanden bevæger sig tættere på manden og råber til ham på tysk. Hvad laver De? Bilejeren bliver forskrækket og svarer: ”Hvad rager det Dem? I øvrigt venter jeg på min vicevært.” Styrmanden kigger ned mod vandet, men det er for mørkt til, at han kan se noget.
I stedet spørger han: ”Var det ham, De smed i vandet?” Spørgsmålet får manden til at sætte sig ind i sin bil og hurtigt forlade havnen. Men ikke uden at styrmanden skriver nummerpladen ned på en lille seddel. Styrmanden beskriver mandens bil, som en Mercedes-lignende elfenbensfarvet personbil.
Vidneudsagnet er tilsyneladende en gave til opklaringen, men da man tjekker nummerpladen med det tyske motorkontor tilhører den en grøn Opel stationcar.
Sendte manden efter aftensmad: Så myrdede hun deres tre børn
Uheldig forveksling
Politiet afhører styrmanden igen, og han kan godt se, hvad der er sket. Tidligere på dagen var hans egen medbragte bil udsat for et uheld. En anden bil lavede en skramme i styrmandens bil. Af hensyn til forsikringen skrev styrmanden nummerpladen ned.
Den bil var den grønne Opel, og begge sedler lå i styrmandens kabine i et par dage, indtil forsikringssagen var bragt i orden, og han kunne smide sedlen ud. Men uheldigvis smider styrmanden den forkerte seddel over rælingen. Hvad der virkede som en gave til opklaringen, er nu endt i en blindgyde.
En vigtig brik
Men den 28. september 1985, en lille måned efter opdagelsen af den parterede kvinde, tikker endnu en telex ind hos Rejseholdet. Det er fra politiet i Braunschweig, små 700 kilometer syd for Thy. Det tyske politi har fundet et nyt vidne.
En mand fra Braunschweig har hørt om sagen fra de danske medier og henvender sig på den lokale politistation. Manden fortæller, at han opholdt sig i sommerhusområdet i Thy i sin ferie, og at han den 21. august, samme dag, som styrmanden så den Mercedes-lignende bil, havde en pudsig oplevelse.
På en køretur langs de hvide strande beder hustruen sin mand om at holde ind til siden, da hun skal tisse. Manden finder en rasteplads på Kystvejen, midtvejs mellem Hanstholm og sommerhusområde ved Vorupør.
Mens hustruen forretter sin nødtørft, lægger manden mærke til en udbrændt skraldespand. Da han vil sikre sig, at der ikke længere er ild i den, får han øje på et stykke papir, der kun er delvist brændt, en postkvittering med navn og adresse. Manden lægger mærke til kvitteringen, fordi adressen er til et hus i Braunschweig, samme by som manden selv bor i. Derfor bider han mærke i navnet. Helga Casu.
Helen foretrak pengene: Hellere gift end skilt
Rejseholdet sender straks en patruljebil ud til rastepladsen, og overraskende nok finder betjentene den udbrændte skraldespand urørt. Og endnu mere utroligt, er de halvt brændte papirer med Helga Casus navn stadig i skraldespanden, mere end en måned efter, at de blev forsøgt brændt.
Samtidig får politiet en melding fra en lokal fisker. På vej ind i havnen ser fiskeren en rund genstand, der flyder i vandoverfladen ved udmundingen til Hanstholm Havn.
Da fiskeren kommer nærmere, opdager han, at genstanden er et afskåret hoved. Rejseholdet rykker straks ud og leder efter hovedet, men uden at finde det.
En savnet kvinde
Ifølge det tyske politi, er Helga Casu, en 37-årig damefrisør fra Braunschweig, en by på størrelse med Aarhus i den tyske delstat Niedersachsen. Hun har tidligere været gift med en italiensk mand, med hvem hun fik en søn. Parret blev skilt, og nu bor Helga Casu for sig selv i en lejlighed med tilknytning til sin frisørsalon. Helgas søn bor med sin far i Italien.
Helgas søster kan fortælle, at hun hverken har set eller hørt fra sin søster siden den 17. august, hvor Helga ville besøge sin søn i Italien. Men da søsteren efterfølgende fik fat på den italienske eksmand, havde hverken han eller sønnen set noget til Helga.
Først den 11. september meldtes Helga savnet hos det tyske politi, hvilket er årsagen til, at det danske politi ikke hører om hende. Politiet afhører familiemedlemmer og omgangskreds, hvorved de hører, at Helga kort før sin forsvinden møder en 50-årig mand, som hun begynder at se fast.
Udadtil betegner Helga manden som sin økonomiske rådgiver, men vennerne er ikke i tvivl om, at forholdet er af intim karakter. Det er åbenlyst, hvorfor Helga og den 50-årige mand skjuler deres forhold, da manden er gift.
Mord i kælderen: De dræbte børn
Den 50-årige mand har et dårligt ry. Folk beskriver ham som en utroværdig forretningsmand, der fusker med ejendomshandler og er lidt for tørstig.
Manden havde ifølge familien overtalt Helga til at skyde penge i en restaurant, som manden kaldte en sikker investering, der ville gøre Helga rig. Da Helga ikke havde penge, havde hun taget et lån i banken på 40.000 D-mark, svarende til cirka 150.000 danske kroner på den tid.
Helga overdrog pengene til manden, så han kunne stå for investeringen. Hans navn er Hans Günther Stumpe, og han ejer en elfenbensfarvet Mercedes.
Taler over sig
Stumpe hentes ind til afhøring hos det tyske politi. Den 50-årige forretningsmand virker fattet ved afhøringen. Han bekræfter at kende Helga Casu, men kun som hendes økonomiske rådgiver.
Han kan ovenikøbet fremvise et brev, som er dateret den 17. august, men poststemplet den 25. august 1985 i München. I brevet skriver Helga Casu: ”Kære hr. Stumpe, Tak for Deres hjælp med min økonomi. Jeg tager ned til Italien for at besøge min søn. Vi ses, når jeg kommer tilbage. Venlig hilsen Helga Casu.” Helgas søster bekræfter, at håndskriften tilhører Helga Casu.
Alligevel er der noget mystisk ved brevet. Hvorfor daterer Helga brevet til den 17. august, men afleverer det først til postkontoret en uge senere. Og hvorfor lige i München og ikke i hjembyen eller i Italien? Og hvis Helga Casu ikke var i Danmark, hvorfor dukker der så papirer op med hendes navn på i en udbrændt skraldespand i Thy?
Politiet betragter Stumpe som hovedmistænkt, og han afhøres igen, denne gang med fokus på tiden mellem den 17. og den 21. august. Stumpe forklarer, at han faktisk opholdt sig i sommerhusområdet i den periode. Han fortæller, at han holder af området, og at han havde brug for lidt tid alene væk fra familien.
Så kommer Stumpe til at fortale sig: Han siger, at han før ferien kontaktede et udlejningsbureau, som fandt et sommerhus til ham på Ærenprisvej i Vorupør. Med disse oplysninger kontakter Rejseholdet det danske udlejningsbureau, men bureauet har ingen sommerhuse på den vej.
Til gengæld kan bureauet fortælle, at de rigtig nok havde en kunde ved navn Hans Günther Stumpe, og at bureauet fandt et andet sommerhus til ham i samme by og i samme periode på Delfinvej.
Sommerhuset på Ærenprisvej tilhører en fisker, som under afhøringen fortæller Rejseholdet, at han rigtigt nok udlejede huset til Stumpe.
Stumpe har ved sin forveksling ledt politiet på sporet af, at han lejede to sommerhuse i nærheden af hinanden i samme periode. Det ene officielt, det andet uofficielt. Konfronteret med de nye oplysninger, forklarer Stumpe, at det officielle hus var til møder med kunder, mens det uofficielle var til ham privat.
Teenagepigers sidste heltedåd: Filmede deres morder
Spor efter blod
Rejseholdet undersøger begge sommerhuse, og hvor huset på Ærenprisvej står urørt, er det anderledes med sommerhuset på Delfinvej. Her finder politiets teknikere spor efter blod, herunder et blodigt fingeraftryk.
Desuden kan familien fra nabosommerhuset fortælle, at en elfenbensfarvet Mercedes ankom til sommerhuset den 17. august, og at en mand og kvinde gik ind i huset. Lyset blev tændt og gardinerne trukket for, men efterfølgende ikke trukket fra igen.
Nogle dage senere blev manden set køre alene fra huset med bilen fuld af madrasser og sengetøj, men kvinden blev ikke set igen.
Stumpes hustru kan bekræfte, at Stumpe havde været alene i Danmark. Hun kan også fortælle, at indtrækket i bagagerummet var blevet udskiftet efter ferien, og at hendes mand på magisk vis havde nedbragt sin private gæld med 40.000 D-mark. Med alle disse små stykker information kan det tyske politi og Rejseholdet sammenfatte et hændelsesforløb.
Helga Casu er Stumpes elskerinde. Af uvisse årsager bliver den utro ægtemand træt af sin elskerinde, og inviterer Helga Casu på en ferie i Danmark. Han får hende overtalt til at skrive et brev, som han siger, han skal bruge som påskud over for sin hustru.
Helga underskriver brevet, som Stumpe påtager sig at sende. Han beder hende samtidig fortælle en løgn til sin søster om, at hun vil rejse til Italien.
Han lejer derpå to sommerhuse, det ene som dække og det andet som tiltænkt gerningssted. Men han kommer til at bytte rundt på adresserne, da han giver politiet sit ellers gennemtænkte alibi. Brevet fra Helga tager han efter mordet med tilbage til Tyskland, hvor han iscenesætter en forsinket postering, så politiet skal tro, at Helga stadig er i live den 25. august.
Selv om der ikke foreligger konkrete beviser mod Stumpe, udgør alle indicierne mod ham tilsammen en overbevisende anklage, og den 17. december 1986 idømmes han livsvarigt fængsel af retten i Braunschweig.
Stumpe sidder fængslet i 12 år, inden han i 1998 rammes af et slagtilfælde. Efterfølgende vurderer Retten i Tyskland, at Stumpes helbred ikke længere kan holde til fængslet, og han bliver løsladt. Han er siden blevet gift igen med en ny kvinde og har bosat sig i Leipzig.
