Brev til Mimi: Barnebarnets veninde rapser

Kære Mimi
Jeg er den lykkelige mormor til to skønne piger på 12 og 14 år, som heldigvis bor tæt på mig. De kommer tit forbi om eftermiddagen og får te og hyggesnakker eller sidder i sofaen med en bog eller deres iPad og slapper af. Jeg er enke og blev pensioneret for to år siden, så jeg er glad for deres selskab.

De søger spænding

Af og til har de veninder med. Den ældste har i flere måneder haft en meget tæt veninde, og de er begyndt at “hænge ud” – som de kalder det – i butikscentret. Ofte kommer de forbi her med ting, de har købt. Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at veninden ikke altid betaler for tingene. I stedet snupper hun dem, og det kan være et smykke, et par solbriller eller en bluse. Kort sagt: Hun rapser.
Min datter har haft en alvorlig samtale med den 14-årige, og vi er helt sikre på, at hun aldrig har taget noget uden at betale. Hun er også nervøs, når veninden gør det, men synes samtidig, det er lidt spændende. De mangler ikke noget i venindens familie, så det er nærmest en sport for hende.Min datter og jeg er uenige om, hvorvidt vi skal fortælle venindens forældre om tyverierne. Jeg synes, vi skal gøre det, men min datter mener, at vi skal blande os udenom. Vi har selvfølgelig sagt til den 14-årige, at det er uacceptabelt, og at hun ikke bør være sammen med veninden, så længe hun stjæler. Hvad er din mening?
Med venlig hilsen Mormor

Jeg har ondt af hende

Kære Mormor
Ja, det er noget af et dilemma. Jeg synes ikke, du skal fortælle det direkte til venindens forældre. Hun lyder som et barn, der er både forsømt og forkælet, og hendes forældre bør da selv undre sig over, hvor hun får de fine ting fra? Eller måske bliver hun overset? Jeg har faktisk lidt ondt af pigen. Nu ved jeg ikke, hvor godt du I kender hende, men måske kan du eller din datter forsøge at tale med hende?
Ellers kan du blot sørge for at bevare den tætte kontakt til dit barnebarn. I skal blive ved med at holde fast i, at det er forkert at stjæle, at butikstyveri kan meldes til politiet, og at veninden kan komme i en meget vanskelig situation. I skal også blive ved med at gøre klart, at “spændingen” ved at stjæle er helt hen i vejret. Pigerne må finde andre oplevelser, der giver dem spænding.
Men alt dette er nemt sagt, og jeg har ingen endelig løsning. Vi kan kun glæde os over vores børnebørn, vi kan ikke forhindre alle fristelser eller bump på vejen i deres unge liv.
Kærligt talt En Mimi i tvivl