Jeg er bange for min mand

Jeg skal spørge dig om noget, som er svært for mig, og som jeg aldrig har fortalt til nogen. Det er sådan, at min mand er meget bestemt og kontrollerende, og hvis han ikke får det, som han vil have det, bliver han vred og slår.

Slår ikke børnene

Han slår mig aldrig foran vores børn og heller ikke så hårdt, at jeg kommer til skade. Det er mere sådan noget med at hive mig i ørene eller i håret eller slå mig med en knytnæve på mine lår og overarme.

Samtidig er han et meget kærligt menneske, og jeg ved, han elsker mig og vores børn højt. Jeg elsker også ham, selv om han straffer mig en gang imellem. Jeg synes dog også, det er forkert, og jeg kan nogle gange være lidt bange for ham.

Det er ikke sjovt at være bange for sin egen mand, og jeg er træt af at have det sådan. Jeg skal lige indskyde, at han aldrig har slået børnene.

Hvad synes du, jeg skal gøre?

Jeg synes, du har et alvorligt problem, som du må gøre noget ved – og du skal gøre det nu! Det er nedværdigende for dig at leve sammen med sådan en mand.

En mand skal ikke kontrollere. Han skal ikke “få det, som han vil have det”. Han skal ikke “straffe”, og han skal slet ikke være voldelig hverken med ord eller knytnæver.

Dine børn fortjener at vokse op i et hjem uden vold, og ikke mindst af hensyn til dem skal du bakke ud. Selv om han ikke slår dem, vil det påvirke dem at leve med en mor, der er underkuet.

Derfor er der kun en vej: Du må sige stop! Det kan måske få din mand til at besinde sig, men du skal ikke vente for meget. Du skylder dig selv og dine børn at få et andet liv, hvor I ikke hele tiden frygter vrede og repressalier.