Brev til Mimi: Vi må ikke se barnebarnet

Kære Mimi
For nylig blev min mand og jeg farfar og farmor til vores første barnebarn, og vi er så glade for det. Der er dog et lille skår i glæden. Vi har bemærket, at vores søn og svigerdatter har trukket sig lidt væk fra os. De plejede at komme på besøg næsten hver weekend, men det har de ikke gjort siden fødslen.

Mormor og morfar er bedst

Vi har været på besøg hos dem, men der fik vi knap lov til at holde den lille. Jeg kan forstå på dem, at morforældrene tit er på besøg, og de må gerne hjælpe til. Jeg føler, at jeg ikke må omgås mit barnebarn, og jeg er så urolig over det. Hvad kan vi gøre?
Med venlig hilsen Bedsteforældrene

Kære Bedsteforældre
Først og fremmest vil jeg ønske jer hjerteligt tillykke med noget af det bedste her i livet: Et barnebarn. Det bliver en helt ny glæde mange år fremover, og derfor kan jeg også udmærket forstå, at I gerne vil se den lille noget mere.

Da jeg blev farmor første gang, oplevede jeg også, at min søn og svigerdatter var meget mere sammen med mormor og morfar end med mig. Jeg kan også huske, at jeg blev lidt jaloux, men Jeg tror, det er meget naturligt, at en datter har brug for sine forældre, når hun selv bliver mor og alt er helt nyt for hende. I mit tilfælde ændrede det sig med tiden. Hvis jeg var jer, ville jeg give det mere tid. I skal nok få jeres plads, og I skal ikke give op.Tillykke igen!
Kærligt talt Mimi