Blinde passagerer på havets kæmper

Jeg mødte manta-rokken helt oppe i havoverfladen. Den foretog et sving få meter foran mig, og jeg kunne mærke trykket efter dens enorme ’vingeslag’. Dette eksemplar var anslået omkring fire meter fra finnespids til finnespids, men den største manta kan blive over syv meter og kan veje knap tre tons. Manta-rokken er den største af alle rokker samt en af de største fisk i verden. Kun hvalhajen, brugden, hvidhajen og tigerhajen er større.

Mantaer spiser smådyr

Maldiverne er et af de bedste steder at opleve de graciøse kæmpefisk på nært hold. Mantaer kaldes også for ’djævlerokker’, men på trods af navnet er de store fisk aldeles ufarlige. Navnet skyldes de to store finner fisken har omkring munden, som kan minde om horn, når man ser fisken oppefra. Særligt i sommermånederne samles mange mantaer nær Maldivernes planktonfyldte havområder. På den tid kan dykkere og snorklere komme ganske tæt på mantaerne som er travlt optagede af at æde plankton og fiskeyngel.

På jagt efter to blinde passagerer

Jeg bemærkede de to lange fisk, der sad fast på mantaens underside. Jeg fulgte efter for at få et billede af de to ’blinde’ passagerer, men så dykkede mantaen ned mod dybet. Jeg fulgte efter, men uden dykkerudstyr var det selvfølgelig stærkt begrænset, hvor længe jeg kunne følge med.

Heldigvis svømmede mantaen langsomt, så ved at bevæge mine svømmefødder af alle kræfter, kunne jeg lige akkurat holde trit med kæmpefisken. Så var jeg heldig. Mantaen drejede sig helt rundt, næsten som om den ville udføre en farvelhilsen, og i et sekund var hele dens underside synlig. Jeg nåede at tage et enkelt billede, inden mantaen forsvandt i dybet.

Den utrolige sugefisk

På fotoet har jeg sat en cirkel omkring den ene af mantaens to passagerer. Fisken er en såkaldt remora, som på dansk ofte benævnes ’sugefisk’. Sugefisk/remoraer er relativt store fisk på en halv til en meters længde, som ikke skal forveksles med de sugemaller, som man holder i ferskvandsakvarier.

Sugefisk har udviklet en utrolig tilpasning, der gør dem i stand til at hægte sig på store havdyr. Sugefisken har omdannet sin forreste rygfinne til en avanceret sugekop. Når først sugefisken sidder fast på en manta, en haj eller en hval, så kan den blive på værtsdyret i månedsvis. Sugefisk lever primært i de tropiske og subtropiske oceaner, men de bliver også set i Nordatlanten, muligvis fordi de følger med hvaler på langfart.

Lever af parasitter og madrester

Ud over at spare energi ved at benytte de store havdyr som ’gratis’ transportmiddel, ser det også ud til at sugefisken opnår let adgang til føde. Sugefisken bevæger sig rundt på værtsdyret, hvor den æder vandlopper og andre hudparasitter samt død hud og ekskrementer, hvilket formentlig gavner det dyr, som må svømme rundt med sugefisken.

Hvis værten er en haj eller et andet rovdyr, bliver der formentlig spredt føderester i havet, hver gang værtsdyret dræber et bytte. Det er en ekstra delikatesse som sugefisken får adgang til før andre ådselædere kan nå frem.

Vidste du det?

• Nogle fiskersamfund i både Afrika og Sydøstasien har benyttet sugefisk til at fange havskildpadder. Fiskerne binder en line fast til halen af en sugefisk, og slipper den løs i havet, så snart de opdager en skildpadde. Sugefisken svømmer direkte hen til havskildpadden og suger sig fast. Fiskerne kan hale linen ind, og så følger både sugefisk og skildpadde med.
• I oldtiden troede man, at sugefisk/ramoraer der sad fast på et skib, kunne forsinke eller ligefrem bremse skibet. På latin betyderremora ’at forsinke’.