Det store gys: Jeg svømmede med piratfisk

Det var i Peru, at jeg første gang svømmede i en sø, der var fyldt med piranhaer. En piranha er en ferskvandsfisk, der lever i floder, søer og vandløb i Sydamerika, primært Amazonas. Fisken er også kendt under navnet “piratfisk”. Den er berygtet for at angribe og skelettere samtlige dyr og mennesker, der er uheldige at falde ned til en stime af disse blodtørstige uhyrer.
I den lille sø i regnskoven havde min indianske guide netop fanget fire piranhaer med sin hjemmelavede fiskestang. Aftensmaden var sikret, og nu var det tid til en dukkert.
Jeg sad ved søbredden og prøvede at tage mig sammen til at hoppe i. Jeg erindrede scenen fra den James Bond-film, hvor superskurken Blofeld aktiverer en faldlem, så karakteren Helga Brandt havner i et bassin med piranhaer, der omgående går amok og gør det af med den stakkels kvinde.
Jeg startede med at stikke venstre lillefinger ned i den mørke sø. En lillefinger kunne jeg nok undvære, men intet skete. Så tog jeg en dyb indånding og stak hele armen i vandet. Det havde samme resultat. Absolut ingen reaktion fra piranhaerne. Lidt senere svømmede jeg i søen.

Kæledyrs-annonce fik følger: Kattene førte os sammen
Dette foregik for mange år siden, men talrige efterfølgende erfaringer har bekræftet, at rygterne om piranhaers farlighed er temmelig overdrevne.
Jeg har svømmet og snorklet mange steder i Amazonfloden og dens bifloder blandt andet for at tage undervandsfotos af piranhaer. Fiskene flygter stort set altid. Når jeg er helt stille og lokker med et stykke kød, kan jeg ved sjældne lejligheder have held til at overtale en enkelt modig piranha til at nærme sig.
Fredelige akvariefisk
Et akvarium herhjemme ville på et tidspunkt have nogle undervandsfotos af deres piranhaer. Iført maske og snorkel og med kameraet i hånden hoppede jeg ned til fiskene. Resultatet lignede den tilsvarende situation i Amazonas. Hele stimen trak lynhurtigt hen i den modsatte ende. Så langt væk fra indtrængeren som muligt.
Akvariet Den Blå Planet har en stor stime piranhaer i udstillingen, og de annoncerer med fodringstider for fiskene. Det er et tilløbsstykke, men til både publikums og formidlernes ærgrelse er det meget sjældent, at piranhaerne interesserer sig for den fisk eller det foder, som de bliver tilbudt. Dramaet udebliver.
Undtagelserne
En piranha har et uhyggeligt tandsæt og særdeles kraftige kæbemuskler. Når man fisker efter piranhaer, er det klogt at være meget forsigtig, når man fjerner krogen fra fiskens mund. Ellers kan man nemt miste et stykke finger. Piranhaer er fysisk i stand til at anrette store skader på et muligt bytte, og selv om de normalt ikke tilnærmelsesvis er så aggressive, som myterne beskriver, er der imidlertid markante undtagelser.
Husdyr og mennesker bliver faktisk med sjældne mellemrum ofre for piranhaer. I denne vinter blev der i Paraguay rapporteret om fire dræbte og over 20 sårede efter piranha-angreb. Det antages, at fiskene kan finde på angribe, når de bliver stressede i parringstiden eller som følge af langvarig tørke i de vådområder, hvor de lever.

Jeg måtte dræbe en pirat
Vidste du det?
Piranhaer er et fællesnavn for over 30 arter, der alle har et uhyre kraftigt bid og skarpe tænder. På trods af tandsættet er de fleste altædende og lever af både planter, ådsler, insekter og krebsdyr. Nogle er specialiserede i at nappe andre fisks finner og skæl.
Flere indianersamfund benytter piranha-tænder som redskaber. Tænderne kan fungere både som sakse, knive og sliberedskab.
Nyere forskning tyder på, at når piranhaer samles i stimer, er det ikke for at angribe et bytte, men snarere som beskyttelse mod fjender. Floddelfiner, kæmpeoddere og krokodiller jager og æder piranhaer.
Hollywood har produceret en række film i “Piranha”-serien, hvor muterede og særligt aggressive piranhaer forårsager blodbad blandt badegæster.
