Havodderen binder sin unge fast: Mor skal hente frokost

– Det må være verdens mest nuttede dyr, udbryder kvinden ved siden af mig begejstret. Hun bor selv i Californien, men alligevel er det første gang, hun besøger det fredede kystområde ved Monterey Bugt. Det er også første gang, hun ser en havodder – ovenikøbet en mor med sin unge, der svømmer rundt i den lille vig.

Jeg er tilbøjelig til at give kvinden ret. Havoddere ser virkelig bedårende ud. Nogle ikoniske dyr som f.eks. pandaer, koalaer og elefantunger har et udseende, der umiddelbart virker appellerende på os mennesker. Havodderen befinder sig i samme kategori. Når det tæt behårede dyr flyder rundt på ryggen med poterne foldet på maven, minder havodderen om en tegneserietrold, der tager en middagslur.

Vi står på en klippe, hvorfra vi har et fint udsyn over bugten. Havet er fyldt af det nordøstlige Stillehavs karakteristiske kæmpetang (“giant kelp”). Det er en art af blæretang, som kan blive helt op til 45 meter høj, og som danner enorme, undersøiske tangskove ud for Californiens kyst.

Bruger redskaber

Havodderen ligger nu i vandoverfladen og orienterer sig i tangskovens øverste etage. Hun har placeret sin unge oven på kæmpetangen og bruger tangstængler til at surre sit afkom fast til de undersøiske planter, så ungen ikke kan drive væk med strømmen, mens hun dykker ned i tangskoven efter frokost.

Lidt efter dukker odderhunnen igen op til overfladen. Hun har et søpindsvin i sine poter. Hun vender sig igen om på ryggen, og så gør hun noget, som kun ganske få andre pattedyr er i stand til. Hun tager en lille sten frem, som hun har båret i sin armhule, og placerer stenen på sin mave. Så dunker hun gentagne gange søpindsvinet ned på stenen. Resultatet er, at søpindsvinets skal til sidst knækker, og odderen har nu fri adgang til søpindsvinets lækre, bløde indre. Hunnen spiser løs og mader også sin unge, inden hun dykker ned efter det næste søpindsvin.

Havoddere er sammen med menneskeaber og delfiner de eneste pattedyr, der bruger redskaber. Når en havodder har fundet en særligt velegnet sten, gemmer den stenen i pelsens folder under armhulen, så stenen gentagne gange kan bruges til at hamre løs på muslinger, havsnegle og søpindsvin.

Enestående pels

Ud over at fungere som værktøjskasse har havodderens pels også andre specialiserede funktioner. Først og fremmest er pelsen særdeles tyk, så havodderen kan holde varmen om vinteren. Der er havoddere så langt nordpå som Alaska, hvor den særlige pels for alvor kommer til sin ret. Med op til 150.000 hår pr. kvadratcentimeter er havodderen indehaver af verdensrekorden for den tætteste pels blandt samtlige dyr. Den kraftige yderpels er vandtæt, så der ikke trænger vand ned til underpelsen og dyrets hud. På den måde begrænser havodderen varmetabet til et minimum, selv om den svømmer i koldt havvand.

Ulempen er, at odderen bliver nødt til at rense pelsen grundigt for at opretholde dens vandtætte egenskaber. Heldigvis er pelsen uhyre fleksibel, så odderen kan hive selv ryggens pels om til maven, så den kan blive ordnet. Det virker næsten, som om havodderen har en pels, der er ti numre for stor.

En havodderhun med sin unge, der er surret fast med tangstængler i baggrunden.

Vidste du det?

Havodderen er et ægte havdyr, der meget sjældent går på land. Med en vægt på op til 45 kilo er havodderen det tungeste medlem af mårfamilien, men samtidig et af de mindste havpattedyr.

Havodderen lever af krebsdyr, muslinger, fisk og søpindsvin. Forskere har fundet ud af, at hvor der lever havoddere, holder søpindsvin sig i skjul på havbunden og lever af det organiske materiale, der aflejres på klipper og på havbunden. Uden havoddere kravler søpindsvin op på tangen, æder af den og kan blive så talrige, at tangskoven forsvinder.

Havodderen blev næsten udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede på grund af pelsjagt. Den betragtes stadig som en truet art.