Holder du øje med din kanin?

I modsætning til manges opfattelse kræver det stor viden at holde kaniner på en ordentlig måde. Erfarne kaninejere påpeger, at kaninen er et af de mest fejlfortolkede familiedyr.

For at sikre sin kanins velfærd bør ejeren sætte sig grundigt ind i kaninens ofte diskrete signaler.

Kaninen virker umiddelbart sød og ligetil, men i modsætning til f.eks. hunden, der ofte udsender tydelige signaler, så modtager kaninejeren ikke samme letforståelige information om sit dyrs aktuelle tilstand.

Det hænger formentlig sammen med, at kaniner er byttedyr. De vil gøre alt for at skjule, hvis der skulle være noget galt med dem.

Kig i dens mund

Nogle dyreklinikker har særligt fokus på kaniner. Her er plakater med oversigter over, hvilke tegn på sygdomme kaninejeren skal være opmærksom på samt en grafisk illustration af kaninens ”kostpyramide”.

På hylderne står anatomiske modeller og plastikafstøbninger af kaninkranier og af den særlige opbygning af kaniners tandsæt.

– Vi har konsultationsrum til hver dyreart, og herinde har hunde, katte, ildere eller andre rovdyr ikke adgang, fortæller en dyrlæge og uddyber:

– Når en kanin er bedøvet i forbindelse med en behandling, skal man være særlig opmærksom på dens temperatur. Dyrets temperatur kan hurtigt falde som følge af chok, og derfor skal der benyttes væske-opvarmere, varmepuder, væske-pumper samt andet specialiseret udstyr under operationerne.

Kaninens tænder er afgørende for dens sundhed, velfærd og humør. I modsætning til gnavere, men lige som harer, har kaniner et ekstra sæt tænder bag dens fortænder. Undertænderne bliver ideelt set slidt syleskarpe af bevægelsen mellem de to rækker af fortænder.

Hvis man aldrig undersøger munden på sin kanin, opdager man måske ikke fejl eller skader, der forhindrer den nødvendige slitage.

Kaninens fortænder vokser mindst to millimeter hver uge gennem hele livet og kan vokse så meget, at de skader dyret. Forkert slitage af kindtænderne kan også være problematisk og er desuden vanskelige at opdage.

Kaninen findeler sin føde med hele 200 kæbebevægelser i minuttet, hvorunder kindtænderne med sidelæns bevægelser kværner føden til mindre stykker. Hvis tænderne ikke slides, kan de til sidst vokse op i øjenhulen og presse på øjet indefra. Det er de mineralske salte i hø og græs, der fungerer som slibemiddel til kaninens tænder.

Går den helt i stå

Ud over tandproblemer kan rygsmerter, ørevoks og blæresten være årsag til, at en kanin kan blive så dårlig, at den nægter at spise eller at bevæge sig.

Nogle kaniner kan have så meget ørevoks, at det presser ind mod dyrets kranium og forårsager voldsomme smerter. Dyrlægen påpeger, at problemet med ørevoks rammer især racer med hængeører, hvor dyret selvfølgelig har ekstra vanskeligt ved at komme af med vokset.

– En kanin kan faktisk omkomme af for meget ørevoks. Jeg har set skræmmende CT-billeder af døde kaniner med ophobet ørevoks. Selv om der ikke har været infektion, har trykket mod kraniets knogler været så massivt, at dyrets er gået til, siger hun.

Vidste du det?

• Både for at undgå overvægt og for at sikre korrekt tandslitage, bør kaninens foder primært bestå af græs, hø, grene og ukrudt. Et varieret foder er samtidig med til at stimulere og aktivere kaninen.
• Ørelidelser bliver ikke altid opdaget ved et rutinetjek. Under en overfladisk undersøgelse af kaninen får dyrlægen måske ikke kigget helt ind i den forsnævrede del af dyrets ører.
• Kaniner har bedst af at bevæge sig frit rundt i hjemmet lige som hunde og katte. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør der som minimum afsættes ni kvadratmeter pr. dyr, så kaninerne kan strække benene.