En læser fortæller: Mine egne tænder

Vi børstede ikke tænder derhjemme

Min skolestart i 1935 foregik i en landsbyskole med én lærer til samtlige elever. På det tidspunkt fandtes der ikke skoletandlæge, men da jeg gik i skole på femte år, besluttede kommunalbestyrelsen at give tandpleje til skolebørnene. Dog blev dette kun tilbudt til børn under 10 år, og jeg var jo 12.

Vores nabo havde en datter på ni år, og hun kom til tandlæge. Klinikken lå i en by 18 kilometer borte, og børnene kørte med rutebilen dertil.

– Uh, vær du glad for, at du ikke skal til tandlæge, for det gjorde frygteligt ondt, sagde hun til mig bagefter.

Derhjemme børstede vi ikke tænder, men mor var overbevist om, at sukker kunne skade tænderne, så jeg fik kun slik på eksamensdage og til jul.

Storesøsters pæne tænder

Min storesøster var flyttet hjemmefra, og da jeg var omkring 14 år, så jeg hende bruge en tandbørste under et besøg derhjemme. Modsat mig havde hun flotte, lige fortænder, og jeg sagde til hende, at jeg ville ønske, mine tænder var lige så pæne som hendes.

– Så skal du bare børste dine tænder hver aften inden sengetid, forklarede hun mig. Hun gav mig også penge til at købe en tandbørste og en tube tandpasta af mærket Perletand. Jeg kan stadig huske den dejlige, friske duft.

Tandbørstningen ændrede jo ikke udseendet af mine tænder, og nogen tid senere sagde jeg til min storesøster, at jeg godt kunne tænke mig at få trukket tænderne i overmunden ud og få en tandprotese i stedet.

Det var meget almindeligt dengang, men min storesøster blev vred: – Du vil ikke få andet end ballade med en protese, så lad være med det!

Som 17-årig fik jeg hul i en tand, og jeg måtte til tandlæge for at få tanden plomberet, hvilket dog ikke var så slemt. Da jeg nævnte for den unge tandlæge, at jeg var ked af mine skæve fortænder, så han venligt på mig.

– Lille frøken, De har et meget charmerende smil takket være Deres naturlige, hvide tænder.

Nabopigen fik proteser

Det var sød musik i mine ører, og jeg droppede alle tanker om protese. Pudsigt nok mødte jeg mange år senere nabopigen, som modsat mig havde fået skoletandpleje. Nu havde hun protese i både over- og undermund.

I en alder af 93 har jeg stadig de fleste af mine tænder, og mon ikke det var mit held, at min storesøster forærede mig min første tandbørste.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.