Fejltagelsen: Jeg var utro med min svoger - del 3:3

Hold da op! hvor havde jeg det skidt dagen efter. Der var ikke sket mere mellem Kim og mig, end det kys – men det var også rigeligt! Jeg hadede utroskab, og at kysse min mands bror var bare ikke i orden.

Claus og jeg tog hen til mine svigerforældre for at hjælpe med at rydde op dagen efter festen. Under påskud af at køre ned til glascontaineren med de tomme flasker fik Kim og jeg et øjeblik, hvor vi kunne tale sammen.

Mærkeligt nok var stemningen mellem os helt naturlig, og vi enedes hurtigt om, at det havde været en fejltagelse, og nu skulle vi bare glemme det.

Men de efterfølgende uger blev Kim ved med at dukke op i mit hoved. Kysset var helt anderledes, end når Claus kyssede mig – selv om de to brødre i øvrigt lignede hinanden meget.

Eller gjorde de nu også det? Pludselig syntes jeg, at Kim var både sjovere og pænere end min mand, som jeg stadig ikke havde genfundet den gode stemning sammen med.

En aften, hvor Claus og jeg havde sat os til rette med en stak feriebrochurer, ringede min svigermor og fortalte, at Laila var blevet indlagt igen.

Hun var stadig ikke stærk nok til at klare børnene og de krav, hverdagen stillede. Vagtplanen fra sidst, Laila var indlagt, blev fundet frem igen.

Jeg hjalp selvfølgelig også til. Og så skete det, der alligevel nærmest var uundgåeligt: jeg gik i seng med Kim. Det skete en aften, hvor vi som så mange andre gange havde hjulpet hinanden med at få børnene i seng og sad og snakkede.

– Efterhånden kan jeg slet ikke huske, hvordan det er at have et normalt forhold, sagde Kim.

Når jeg tænker på det nu, ved jeg, at de følelser, der væltede op i mig, var medfølelse, fordi jeg utroligt godt kunne lide ham.

Men den aften forvekslede jeg det med forelskelse, så da jeg gav ham et trøstende knus, klemte jeg bevidst min krop hårdt ind mod hans. Jeg trængte også til at blive trøstet, fordi det ikke kørte så godt hjemme hos mig selv.

For en mand, der ikke havde haft et normalt samliv med sin kone i det seneste år, var det selvfølgelig for stor en fristelse, så kort efter var jeg nøgen – sammen med min mands bror.

Jeg kan ikke sige, at det var nogen fantastisk oplevelse, og stemningen var mildt sagt pinlig bagefter.

– Jeg fatter ikke, hvad der skete, sagde Kim og kiggede på mig med et koldt udtryk, jeg aldrig havde set før. – Du er jo min brors kone!

Bevidstheden om, at det var mig, der havde sat forførelsen i gang, var lammende, og Kim mente, at det var min skyld. – Jeg ved ikke, hvordan du har det Karen, men du skal vide, at jeg elsker Laila, og det her sker aldrig igen.

Den forudsigelse fik han ret i, for efter den aften var mine dage i hans familie talte. To måneder senere blev Claus og jeg separeret.

Måske kunne vi have blevet sammen, hvis jeg havde kunnet fortælle det. Men jeg vidste, at det ville smadre ikke bare min mands forhold til sin bror, men også hele den nærhed og loyalitet, der var i hans familie.

Officielt forklarede jeg bruddet med den krise, Claus og jeg længe havde haft, men ikke, at den havde medvirket til at jeg gik i seng med min svoger.

Nu er der gået et par år, og jeg har slet ingen kontakt til Claus. Mærkeligt nok har det ikke været svært at undvære ham, men til gengæld går der ikke en dag, uden jeg savner hans tætte familieforhold.

Et familieforhold, jeg er bange for, at jeg aldrig kan finde igen.