Ugens bog: "Indrømmelser"

”Jeg ved, at kun to ting er sikkert, og det er, at jeg er skyldig, og at jeg ikke gør noget ved det.” Sådan skriver Tina Frank i ”Indrømmelser”, der er fuld af humor og tyngde.

Den lille bog er også en del af den snak om privilegieblindhed, som forfattere som Glenn Bech har startet, og handler om den skyldfølelse, man kan have over ikke bare at nyde ens privilegier, men tilmed tage økofrugten og bobleplasten for givet – og måske ligefrem nyde den overflod, som er ved at slå kloden ihjel. Det er genkendelige sager, man græmmes over at læse, ikke mindst med den materialistiske dimension, der løber uhindret gennem Tina Franks velskrevne sider.

Det jeg, der taler, er grafisk designer og en del af den velhavende middelklasse, og selvom hun burde være lykkelig og taknemmelig, så drømmer hun bare om at tage på spa eller at importere en gigantisk rododendron til baghaven. Dobbeltmoralen er til at tage at føle på, og kudos til Tina Frank for at føre bogens bekendelser så langt ud, at de virkelig svider.