Livsstil

Lav sjove springfiduser

26. december 2012 af Ide og foto: Lone Bjerregaard
Sjove springfiduser, der springer højt i vejret, når man trykker dem flade og slipper dem igen, både pynter på bordet og skaber stemning.

Det skal du bruge til din springfidus

Saks, lim, stift pap, en elastik samt eventuelt gavepapir og udstansede stjerner til pynt.

Sådan laver du din springfidus

Flere kreative idéer

Strik en moderne hue i bikubemønster

1. Download skabelonen lige HER og overfør den til pappet. Bruges almindelig hobbykarton, lægges det dobbelt, og skabelonen lægges til foldekanten.

2. Klip ud, rids med en stoppenål eller spidsen af en saks langs de stiplede foldelinjer og buk.

3. Lad din springfidus være, som den er, eller beklæd den med papir og dekorér med stjerner.

4. Kom lim på ydersiden af de to yderste flapper og saml papstrimlen, så den danner en terning på 4 x 4 x 4 centimeter, og de to sammenlimede flapper danner diagonalen.

5. Træk elastikken rundt om terningen fra hjørne til hjørne nede i de små hak.

6. Tryk springfidusen fladt ned mod bordet og hold den fast med en finger.

7. Lad fingeren glide ud over kanten - vupti, springfidusen ryger højt til vejrs.

Sponsoreret indhold