Jeg er 34 år og mor til fire dejlige børn. Børnenes far og jeg havde været sammen i ni år, da han pludselig forlod mig til fordel for en anden kvinde. Det gik lynhurtigt, og han har også taget afstand til sine børn og ser dem kun, når det er højst nødvendigt.

Nu står jeg alene med fire børn, og det hele føles kaotisk.

Mine forældre har svært ved at hjælpe, da de er noget oppe i årene og bor langt væk. Jeg har mange venner, men jeg kan ikke lide at bede dem om hjælp – de har jo deres egen travle hverdag.

Jeg elsker mine børn overalt på jorden og vil så gerne have, de får en god opvækst, men jeg føler konstant, at jeg ikke slår til, fordi jeg er træt. De forstår heller ikke, hvorfor deres far ikke vil se dem, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Question

Jeg er 34 år og mor til fire dejlige børn. Børnenes far og jeg havde været sammen i ni år, da han pludselig forlod mig til fordel for en anden kvinde. Det gik lynhurtigt, og han har også taget afstand til sine børn og ser dem kun, når det er højst nødvendigt.

Nu står jeg alene med fire børn, og det hele føles kaotisk.

Mine forældre har svært ved at hjælpe, da de er noget oppe i årene og bor langt væk. Jeg har mange venner, men jeg kan ikke lide at bede dem om hjælp – de har jo deres egen travle hverdag.

Jeg elsker mine børn overalt på jorden og vil så gerne have, de får en god opvækst, men jeg føler konstant, at jeg ikke slår til, fordi jeg er træt. De forstår heller ikke, hvorfor deres far ikke vil se dem, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Hvor jeg føler med dig. Jeg tror, det vigtigste, du kan gøre, er at klappe dig selv på skulderen. Det er fantastisk godt klaret, at du er alenemor til fire børn. Du må ikke stille for store forventninger til dig selv. Du er der for dine børn, og det har de brug for, når deres far ikke er der.

Det sker desværre, at en mand, der er i et nyt forhold, ikke kan overkomme også at se sine børn, men jeg synes ikke, du skal give op. Du må appellere til ham og få ham til at forstå, at børnene lider under hans manglende interesse.

Og så synes jeg også, du skal tænke over, hvilken slags hjælp du har brug for fra dine venner. Er det en frieftermiddag? En fælles udflugt med dem og deres børn? En invitation til spaghetti og kødsovs en hverdagsaften.

Tøv ikke med at bede om hjælp

Det er godt, at du har mange venner, og du må ikke tøve med at bede dem om hjælp en gang imellem. Bed dem om noget konkret, så de ved, hvordan de bedst støtter dig. Desuden vil de også have glæde af, at I gør noget sammen. Men husk, at det ikke er flovt at bede om hjælp – det er stærkt!

Din mand skal have et spark et vist sted! Det kan være, at nogle af jeres tidligere fælles venner kan tale ham til fornuft?

Jeg er helt slidt ned

Hej Mimi

Kære Thea

Flere svar

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Faster i tvivl om nevøens fødselsdagsgave: Personligt minde eller penge

Han lyver for mig: Min kæreste mødes i smug med sin ekskæreste

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med