Jeg er en ung kvinde på 26 år, der aldrig rigtig har kunnet finde ud af, hvad jeg ville arbejde med. Det har betydet, at jeg ikke har interesseret mig særligt meget for min fremtid og uddannelse. Jeg føler, mine forældre altid har været efter mig, fordi jeg ikke har haft ambitioner, men at de på et tidspunkt nærmest gav op og lod mig sejle min egen sø. Det har sådan set passet mig fint.

Men nu er mine venner godt i gang med enten at skabe sig en karriere eller læser på universitetet og håber at få et fedt job senere, og jeg kan mærke, at jeg er hægtet af. Jeg arbejder som pædagogmedhjælper (ufaglært), og det trives jeg med, men jeg er begyndt at overveje, om jeg vil fortsætte med det resten af mit liv. Er det virkelig så nødvendigt at få en uddannelse?

Question

Jeg er en ung kvinde på 26 år, der aldrig rigtig har kunnet finde ud af, hvad jeg ville arbejde med. Det har betydet, at jeg ikke har interesseret mig særligt meget for min fremtid og uddannelse. Jeg føler, mine forældre altid har været efter mig, fordi jeg ikke har haft ambitioner, men at de på et tidspunkt nærmest gav op og lod mig sejle min egen sø. Det har sådan set passet mig fint.

Men nu er mine venner godt i gang med enten at skabe sig en karriere eller læser på universitetet og håber at få et fedt job senere, og jeg kan mærke, at jeg er hægtet af. Jeg arbejder som pædagogmedhjælper (ufaglært), og det trives jeg med, men jeg er begyndt at overveje, om jeg vil fortsætte med det resten af mit liv. Er det virkelig så nødvendigt at få en uddannelse?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Nu behøver det altså ikke at være den evige lykke at få en universitetsuddannelse. Jeg kender mange, der er gået direkte ud i ledighed eller af andre årsager har skiftet bane fuldstændigt.

Det er dejligt, du er glad for dit job som pædagogmedhjælper. At arbejde med børn er vel noget af det vigtigste og mest givende, der findes. Du skriver, at du trives med det, så hvorfor ikke uddanne dig til pædagog? Hvis du skal fortsætte i mange år, tror jeg, det vil være rart for dig at have fagligheden på plads. Desuden mangler der hænder i den branche, og du har allerede erfaring, så det ligger lige for.

Du skal bestemt ikke føle dig hægtet af. Dit arbejde er fuldt ud så vigtigt som alt andet.

Jeg føler mig hægtet af fremtiden

Hej Mimi

Brev til Mimi: Mor og far ser skævt til min kæreste

Kære Kristine

Flere svar

Frustreret ægtemand: Min kone taler babysprog til vores hund

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Mest læste

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Glem ikke disse 10 fradrag på årsopgørelsen