Mimi - Kærligt talt

Mimis brevkasse: Forbered børnene

10. juli 2019 Af Mimi Jakobsen. Foto: Panthermedia
Kvinden, der skriver til Mimi, er alene med to børn og er i tvivl om, hun skal forberede sine børn på døden og begravelser. Læs Mimis råd her.
Mor sidder med sine to børn

Hej Mimi

Jeg har netop været til min første begravelse, da min kusine døde, og selv om jeg er en voksen kvinde, var det en sørgelig og lidt ubehagelig oplevelse, der satte en masse tanker i gang hos mig. Jeg er alene med to børn, og jeg er kommet til at tænke på, hvad der ville ske med dem, hvis jeg pludselig døde. Hvordan ville de klare det og tackle min begravelse? Men det virker så dramatisk at snakke med dem om det, for jeg vil jo heller ikke gøre dem urolige. Skal jeg tage det op med dem?

Hilsen Fie

Læs også: Mimis brevkasse: Jeg er for følsom

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hej Fie

Ja, det synes jeg bestemt, du skal. Det behøver jo ikke at være i en dramatisk tone, men du må fortælle dem om de tanker, du har gået med siden begravelsen, for børn er nysgerrige og tænker over døden. Jeg går dog ud fra at dine børn ikke er helt små. Hvis de er det, skal du lade det ligge, til de er større. Måske kan du også tage dem med til en begravelse, også selv om det ikke er en af deres nærmeste, der er gået bort. Det er jo noget, ingen af os undgår at skulle opleve på et tidspunkt.

Kærligt talt Mimi

Sponsoreret indhold