Jeg har fået et problem, fordi jeg har genoptaget forholdet til en tidligere kæreste, og det kan min voksne datter ikke acceptere.

Jeg blev skilt kort efter min datters konfirmation for snart 15 år siden. Et par år efter mødte jeg en mand, som lige var blevet skilt, og vi begik den fejl, at han alt for hurtigt flyttede ind hos mig. Min søn var flyttet hjemmefra på det tidspunkt, men min datter boede hjemme og gik i gymnasiet.

Forholdet til kæresten var turbulent. Jeg var betaget af ham, men vi skændtes også en del. Han var ustabil og kunne finde på at sidde for længe på værtshus, og han havde ofte svært ved at overholde aftaler. På et tidspunkt flyttede han tilbage til sin ekskone, og derefter ind hos mig igen. Efter et par år var det slut mellem os, og han bosatte sig i en anden del af landet.

Der er ingen tvivl om, at det var en svær tid for min datter, selv om de to også havde det sjovt sammen indimellem.

Nu er han flyttet tilbage til vores egn, jeg har mødt ham igen, og vi er begyndt at ses. Han har forandret sig meget, blandt andet fordi han har været igennem et alvorligt sygdomsforløb. Han er rask igen og har et godt job. Jeg kan mærke den gamle fascination af ham. Vi har ingen planer om at flytte sammen, men ses ofte.

Det kan min datter slet ikke acceptere. Min søn er lidt ligeglad, men retter sig efter sin søster. Hendes faste vending er, at hun ikke vil besøge mig, medmindre hun er helt sikker på, at ”idioten ikke er der”.

Jeg har forsøgt at forklare hende, at han er en anden mand i dag, men hun lytter ikke. Hun venter sit første barn, og hun har meddelt, at jeg ikke skal regne med at få mit barnebarn at se, hvis jeg bliver ved med at have et forhold til ham.

Hun er meget uforsonlig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Skal jeg virkelig opgive min gamle kæreste, som jeg er ved at få et rigtig godt forhold til igen?

Question

Jeg har fået et problem, fordi jeg har genoptaget forholdet til en tidligere kæreste, og det kan min voksne datter ikke acceptere.

Jeg blev skilt kort efter min datters konfirmation for snart 15 år siden. Et par år efter mødte jeg en mand, som lige var blevet skilt, og vi begik den fejl, at han alt for hurtigt flyttede ind hos mig. Min søn var flyttet hjemmefra på det tidspunkt, men min datter boede hjemme og gik i gymnasiet.

Forholdet til kæresten var turbulent. Jeg var betaget af ham, men vi skændtes også en del. Han var ustabil og kunne finde på at sidde for længe på værtshus, og han havde ofte svært ved at overholde aftaler. På et tidspunkt flyttede han tilbage til sin ekskone, og derefter ind hos mig igen. Efter et par år var det slut mellem os, og han bosatte sig i en anden del af landet.

Der er ingen tvivl om, at det var en svær tid for min datter, selv om de to også havde det sjovt sammen indimellem.

Nu er han flyttet tilbage til vores egn, jeg har mødt ham igen, og vi er begyndt at ses. Han har forandret sig meget, blandt andet fordi han har været igennem et alvorligt sygdomsforløb. Han er rask igen og har et godt job. Jeg kan mærke den gamle fascination af ham. Vi har ingen planer om at flytte sammen, men ses ofte.

Det kan min datter slet ikke acceptere. Min søn er lidt ligeglad, men retter sig efter sin søster. Hendes faste vending er, at hun ikke vil besøge mig, medmindre hun er helt sikker på, at ”idioten ikke er der”.

Jeg har forsøgt at forklare hende, at han er en anden mand i dag, men hun lytter ikke. Hun venter sit første barn, og hun har meddelt, at jeg ikke skal regne med at få mit barnebarn at se, hvis jeg bliver ved med at have et forhold til ham.

Hun er meget uforsonlig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Skal jeg virkelig opgive min gamle kæreste, som jeg er ved at få et rigtig godt forhold til igen?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Medmindre der var tale om misbrug eller vold fra din kærestes side, synes jeg, din datters ultimatum er urimeligt. Hun er en voksen kvinde, og hun må erkende, at hendes mor også har ret til et liv. Det er barsk at true med at gøre sit barn ”mormorløs”. Jeg vil kalde det egoistisk.

Samtidig må du respektere, at din datter havde en svær teenagetid, og at dit dårlige parforhold påvirkede hende. Det er ikke kun din kærestes skyld, men også din, fordi du lod ham trække dig rundt i manegen.

Din datter skal have tid til at indse, at din kæreste har ændret sig, og du må forsøge at balancere mellem de to. Jeg synes, du skal blive ved med at se din kæreste, men skrue ned for engagementet. Det er også fornuftigt, I ikke planlægger at flytte sammen.

Sig til din datter, at du nedtoner forholdet til din kæreste, og at hun ikke behøver at se ham, før hun er parat. Langsomt vil det gå op for hende, at din kæreste i dag er en stabil mand, der gør dig glad – det kan din søn måske være med til at bevidne. Men vær tålmodig, for det er kun tiden, der kan læge disse sår.

Kærligt talt Mimi

Min datter har stillet mig et ultimatum

Kære Mimi

Kære Ulykkelige mor

Flere svar

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Veninden sladrer om mig

Mest læste

Familie blev ramt af krise: Mor skulle lære alt igen

Min veninde hjalp mig tilbage til livet

Meldt søster til politiet: Hun optog vores samtale

Emilies tøj forsvandt

Bendte har Alzheimers og er mor til to