Min veninde og mig mødtes, da vi gik i skole sammen. Vi var meget tætte, også selv om vi i perioder af vores liv havde andre gøremål, uddannede os i hver sin by, stiftede familie og så videre. Men vi kunne altid tale om alt og oplevede meget sammen.

På et tidspunkt fik hun en alvorlig depression, og jeg prøvede at støtte hende, så godt jeg kunne. Desværre skulle jeg i samme periode flytte til en anden landsdel, hvor jeg havde fået et nyt arbejde. Efter et stykke tid kom jeg hjem på besøg. Hun havde det stadig skidt, og jeg var også blevet ramt af sygdom. Vores møde var derfor en stor omgang tristesse fra begge sider.

Noget tid senere sendte hun mig en mail, hvor hun skrev, at hun efter samtaler med en psykolog var nået frem til, at hun skulle rydde op i sit liv og dermed også i sine venskaber. Det betød, at hun ikke længere ville være venner med mig. Jeg var målløs, men valgte ikke at svare hende, fordi beskeden virkede så definitiv.

Det er syv år siden, og jeg tænker stadig på hende fra tid til anden. Forleden så jeg hende køre forbi mig på cykel, og det ruskede op i et gammelt savn. Jeg har luret lidt på Facebook, og jeg kan se, hun er blevet gift, og hun ser glad ud på billederne. Skal jeg kontakte hende igen eller acceptere, at venskabet er slut?

Question

Min veninde og mig mødtes, da vi gik i skole sammen. Vi var meget tætte, også selv om vi i perioder af vores liv havde andre gøremål, uddannede os i hver sin by, stiftede familie og så videre. Men vi kunne altid tale om alt og oplevede meget sammen.

På et tidspunkt fik hun en alvorlig depression, og jeg prøvede at støtte hende, så godt jeg kunne. Desværre skulle jeg i samme periode flytte til en anden landsdel, hvor jeg havde fået et nyt arbejde. Efter et stykke tid kom jeg hjem på besøg. Hun havde det stadig skidt, og jeg var også blevet ramt af sygdom. Vores møde var derfor en stor omgang tristesse fra begge sider.

Noget tid senere sendte hun mig en mail, hvor hun skrev, at hun efter samtaler med en psykolog var nået frem til, at hun skulle rydde op i sit liv og dermed også i sine venskaber. Det betød, at hun ikke længere ville være venner med mig. Jeg var målløs, men valgte ikke at svare hende, fordi beskeden virkede så definitiv.

Det er syv år siden, og jeg tænker stadig på hende fra tid til anden. Forleden så jeg hende køre forbi mig på cykel, og det ruskede op i et gammelt savn. Jeg har luret lidt på Facebook, og jeg kan se, hun er blevet gift, og hun ser glad ud på billederne. Skal jeg kontakte hende igen eller acceptere, at venskabet er slut?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg har selv oplevet, at mennesker, jeg holdt meget af, forsvandt ud af mit liv af forskellige grunde. Det særlige for dig er, at din veninde træf en beslutning om at afslutte venskabet. Oftest glider venskaber bare ud i stilfærdighed.

Men selv om hendes beslutning virkede meget definitiv, tog hun den i en svær periode af sit liv. Derfor synes jeg godt, du kan gøre et forsøg på at genoptage venskabet. Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte hende via Facebook. Det er mindre forpligtende for hende, men hun får mulighed for at reagere og eventuelt genoptage samværet. Syv år er lang tid, og det er ikke til at vide, om hun har samme savn som dig. Men måske har hun og mangler modet til at vende tilbage.

Hvis hun ikke svarer, skal du ikke gøre mere, men forsøge at glæde dig over gode minder.

Veninden slog op

Hej Mimi

En læser fortæller: Jeg fortrød mit nye venskab

Kære Ven

Flere svar

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Ulykkelig mormor: Barnebarnet fravælger konfirmation af omsorg for sin syge mor

Festen flytter ud på altanen: Hvordan lokker jeg rygerne ind igen?

Hår under armene eller ej?

Min kollegas lange, kunstige negle klikker på tastaturet: Lyden gør mig vanvittig

Mest læste

Gunnhilds mand fik amputeret sin penis

Jeg mistede livslysten efter min mands selvmord

Min kæreste fandt en lidt for smart løsning

Tatovering var ved at slå mig ihjel

Typen de færreste kender: Den stille narcissist