Min veninde og mig mødtes, da vi gik i skole sammen. Vi var meget tætte, også selv om vi i perioder af vores liv havde andre gøremål, uddannede os i hver sin by, stiftede familie og så videre. Men vi kunne altid tale om alt og oplevede meget sammen.

På et tidspunkt fik hun en alvorlig depression, og jeg prøvede at støtte hende, så godt jeg kunne. Desværre skulle jeg i samme periode flytte til en anden landsdel, hvor jeg havde fået et nyt arbejde. Efter et stykke tid kom jeg hjem på besøg. Hun havde det stadig skidt, og jeg var også blevet ramt af sygdom. Vores møde var derfor en stor omgang tristesse fra begge sider.

Noget tid senere sendte hun mig en mail, hvor hun skrev, at hun efter samtaler med en psykolog var nået frem til, at hun skulle rydde op i sit liv og dermed også i sine venskaber. Det betød, at hun ikke længere ville være venner med mig. Jeg var målløs, men valgte ikke at svare hende, fordi beskeden virkede så definitiv.

Det er syv år siden, og jeg tænker stadig på hende fra tid til anden. Forleden så jeg hende køre forbi mig på cykel, og det ruskede op i et gammelt savn. Jeg har luret lidt på Facebook, og jeg kan se, hun er blevet gift, og hun ser glad ud på billederne. Skal jeg kontakte hende igen eller acceptere, at venskabet er slut?

Question

Min veninde og mig mødtes, da vi gik i skole sammen. Vi var meget tætte, også selv om vi i perioder af vores liv havde andre gøremål, uddannede os i hver sin by, stiftede familie og så videre. Men vi kunne altid tale om alt og oplevede meget sammen.

På et tidspunkt fik hun en alvorlig depression, og jeg prøvede at støtte hende, så godt jeg kunne. Desværre skulle jeg i samme periode flytte til en anden landsdel, hvor jeg havde fået et nyt arbejde. Efter et stykke tid kom jeg hjem på besøg. Hun havde det stadig skidt, og jeg var også blevet ramt af sygdom. Vores møde var derfor en stor omgang tristesse fra begge sider.

Noget tid senere sendte hun mig en mail, hvor hun skrev, at hun efter samtaler med en psykolog var nået frem til, at hun skulle rydde op i sit liv og dermed også i sine venskaber. Det betød, at hun ikke længere ville være venner med mig. Jeg var målløs, men valgte ikke at svare hende, fordi beskeden virkede så definitiv.

Det er syv år siden, og jeg tænker stadig på hende fra tid til anden. Forleden så jeg hende køre forbi mig på cykel, og det ruskede op i et gammelt savn. Jeg har luret lidt på Facebook, og jeg kan se, hun er blevet gift, og hun ser glad ud på billederne. Skal jeg kontakte hende igen eller acceptere, at venskabet er slut?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg har selv oplevet, at mennesker, jeg holdt meget af, forsvandt ud af mit liv af forskellige grunde. Det særlige for dig er, at din veninde træf en beslutning om at afslutte venskabet. Oftest glider venskaber bare ud i stilfærdighed.

Men selv om hendes beslutning virkede meget definitiv, tog hun den i en svær periode af sit liv. Derfor synes jeg godt, du kan gøre et forsøg på at genoptage venskabet. Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte hende via Facebook. Det er mindre forpligtende for hende, men hun får mulighed for at reagere og eventuelt genoptage samværet. Syv år er lang tid, og det er ikke til at vide, om hun har samme savn som dig. Men måske har hun og mangler modet til at vende tilbage.

Hvis hun ikke svarer, skal du ikke gøre mere, men forsøge at glæde dig over gode minder.

Veninden slog op

Hej Mimi

En læser fortæller: Jeg fortrød mit nye venskab

Kære Ven

Flere svar

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Faster i tvivl om nevøens fødselsdagsgave: Personligt minde eller penge

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

Yvonne rejste til eksotisk ø med sin nye flotte kæreste: For godt til at være sandt

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Jeg var ikke tryg hos min frisør længere