Min mand og jeg har brug for at høre din mening om en sag. Vi har et vennepar, som vi i de senere år – efter at børnene er flyttet hjemmefra – er begyndt at se en del til. Vi er alle i 60’erne.
Vi går til koncerter og andre kulturelle arrangementer i vores hjemby, kører ud og spiser søndagsfrokost på kroer i omegnen og holder kortaftener hjemme. En enkelt gang har vi været på en weekendtur til Tyskland, hvor vi havde det rigtig sjovt.
De seneste måneder er vores vennepar dog begyndt at tage en af hans tidligere kolleger med. Han er blevet enkemand efter at have passet sin demente hustru i nogle år. Det er naturligvis trist for ham, og derfor synes vores venner, at han skal muntres lidt op.
Men vi bryder os helt ærligt ikke om ham. Han lytter aldrig til, hvad andre – især vi kvinder siger – men afbryder gerne. Han elsker at høre sig selv tale og mener vist, han er ekspert i alt. Hvis vi er ude, og der er vin på bordet, sørger han godt for sig selv, så han nærmest får dobbelt så meget som vi andre.
Jeg har prøvet forsigtigt at spørge min veninde, hvorfor han altid skal med. Hun mener, det er godt for ham efter de mange år med sygdom, og hun lægger åbenbart ikke mærke til hans opførsel.
Min mand og jeg kan ikke få os selv til at sige, at vi ikke kan lide ham, men samværet er slet ikke, som det har været. Hvis jeg foreslår et eller andet arrangement, siger min veninde straks, at hun vil spørge kollegaen, så han er svær at komme udenom.
Nu har vores venner luftet tanken om et nyt weekendophold. Det kan vi ikke overskue. Det vil også betyde, at vi skal køre i to biler, for vi kan ikke klemme os sammen i en af de biler, vi har. Hvordan griber vi situationen an uden at såre nogen?

Question

Min mand og jeg har brug for at høre din mening om en sag. Vi har et vennepar, som vi i de senere år – efter at børnene er flyttet hjemmefra – er begyndt at se en del til. Vi er alle i 60’erne.

Vi går til koncerter og andre kulturelle arrangementer i vores hjemby, kører ud og spiser søndagsfrokost på kroer i omegnen og holder kortaftener hjemme. En enkelt gang har vi været på en weekendtur til Tyskland, hvor vi havde det rigtig sjovt.

De seneste måneder er vores vennepar dog begyndt at tage en af hans tidligere kolleger med. Han er blevet enkemand efter at have passet sin demente hustru i nogle år. Det er naturligvis trist for ham, og derfor synes vores venner, at han skal muntres lidt op.

Men vi bryder os helt ærligt ikke om ham. Han lytter aldrig til, hvad andre – især vi kvinder siger – men afbryder gerne. Han elsker at høre sig selv tale og mener vist, han er ekspert i alt. Hvis vi er ude, og der er vin på bordet, sørger han godt for sig selv, så han nærmest får dobbelt så meget som vi andre.

Jeg har prøvet forsigtigt at spørge min veninde, hvorfor han altid skal med. Hun mener, det er godt for ham efter de mange år med sygdom, og hun lægger åbenbart ikke mærke til hans opførsel.

Min mand og jeg kan ikke få os selv til at sige, at vi ikke kan lide ham, men samværet er slet ikke, som det har været. Hvis jeg foreslår et eller andet arrangement, siger min veninde straks, at hun vil spørge kollegaen, så han er svær at komme udenom.

Nu har vores venner luftet tanken om et nyt weekendophold. Det kan vi ikke overskue. Det vil også betyde, at vi skal køre i to biler, for vi kan ikke klemme os sammen i en af de biler, vi har. Hvordan griber vi situationen an uden at såre nogen?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Hvor er det ærgerligt, at det ikke rigtigt fungerer med samværet mere, når I ellers har haft sådan et godt firkløver.

Jeg kan ikke se anden udvej end at ”få svesken på disken”. Jeg er enig i, at det er synd for ham, at han har mistet sin kone, men han lyder til at være pænt uudholdelig, og det skal I ikke lade jer påtvinge, uanset hans sorg.

I må fortælle jeres venner, at det er bedst, hvis de deler deres tid op og holder venskaberne adskilt. Det er pænt af dem at tage sig af kollegaen, men det kan de gøre alene, eftersom de åbenbart kan holde ham ud. Så kan I fire ses som før.

Det skal være en glæde at være sammen med venner, og det er bedre at ses lidt sjældnere, end at ærgre sig når man er sammen.

Vennen er et uudholdeligt påhæng

Kære Mimi

Giv venskabet en chance

Kære VL

Flere svar

Frustreret ægtemand: Min kone taler babysprog til vores hund

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Mest læste

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Glem ikke disse 10 fradrag på årsopgørelsen