Vi er en gruppe veninder i midten af 30’erne, der har kendt hinanden siden folkeskolen. Vi har haft det sjovt og har oplevet meget i fællesskab, og vores sammenhold er vigtigt for os alle.

Nu er det sådan, at den ene af i gruppen er ved at begå en stor fejltagelse, og vi ved ikke, hvordan vi skal få det sagt – eller om vi overhovedet skal gøre det. Hun har mødt en mand, som hun skal giftes med til efteråret. Desværre er han en underlig snegl, og vi synes ikke, de passer sammen. Der er ingen af os, der kan lide ham, og i begyndelsen håbede vi, at forelskelsen gik over.

Men nu skal de giftes, og vi kan simpelthen ikke forstå det. Jeg har prøvet at nævne lidt forsigtigt for hende, hvad vi mener om ham, men så bliver hun sur. Skal vi tage med til brylluppet og lade som ingenting, når nu vi ikke bryder os om ham?

Question

Vi er en gruppe veninder i midten af 30’erne, der har kendt hinanden siden folkeskolen. Vi har haft det sjovt og har oplevet meget i fællesskab, og vores sammenhold er vigtigt for os alle.

Nu er det sådan, at den ene af i gruppen er ved at begå en stor fejltagelse, og vi ved ikke, hvordan vi skal få det sagt – eller om vi overhovedet skal gøre det. Hun har mødt en mand, som hun skal giftes med til efteråret. Desværre er han en underlig snegl, og vi synes ikke, de passer sammen. Der er ingen af os, der kan lide ham, og i begyndelsen håbede vi, at forelskelsen gik over.

Men nu skal de giftes, og vi kan simpelthen ikke forstå det. Jeg har prøvet at nævne lidt forsigtigt for hende, hvad vi mener om ham, men så bliver hun sur. Skal vi tage med til brylluppet og lade som ingenting, når nu vi ikke bryder os om ham?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Ja, det da ved Gud, I skal!

Jeg synes, det lyder som noget venindesnak, der ikke hører hjemme i en kreds af voksne kvinder, der har kendt hinanden længe.

Der er noget ved den mand, som jeres veninde er faldet for. Det kan I andre tilsyneladende ikke se, men så må I glæde jer over, at det ikke er jer, der skal giftes med ham. Jeres veninde er ikke mindreårig, og hun bestemmer selv over sit liv.

Jeg synes, I skal tage jer sammen og bakke hende op. Hendes glæde skal I ikke ødelægge.

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at I får ret med tiden. Men så bliver de skilt igen, og det er jo ikke en verdenssensation nu om dage. Men den tid den sorg.

I skal i gang med at købe gaver og finde det fine tøj frem …

Vi forstår ikke vores venindes valg

Hej Mimi

Kære Veninder

Flere svar

Skal jeg advare chefen?

Min fulde kæreste gør mig flov

Veninden er en irriterende tidsoptimist

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Familieklenodiet eller den hjemmestrikkede kjole?

Svigermor er lidt for kreativ med gaverne

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Mest læste

Ekskæresten kræver halvdelen af huset

Mikkel svigtede sin familie med sit misbrug

Danny og Christines store krise: Vi var begge utro

Forklædt som normal: Når veninden er psykopat

Misbrugt og gravid som 14-årig