Vi er en gruppe veninder i midten af 30’erne, der har kendt hinanden siden folkeskolen. Vi har haft det sjovt og har oplevet meget i fællesskab, og vores sammenhold er vigtigt for os alle.

Nu er det sådan, at den ene af i gruppen er ved at begå en stor fejltagelse, og vi ved ikke, hvordan vi skal få det sagt – eller om vi overhovedet skal gøre det. Hun har mødt en mand, som hun skal giftes med til efteråret. Desværre er han en underlig snegl, og vi synes ikke, de passer sammen. Der er ingen af os, der kan lide ham, og i begyndelsen håbede vi, at forelskelsen gik over.

Men nu skal de giftes, og vi kan simpelthen ikke forstå det. Jeg har prøvet at nævne lidt forsigtigt for hende, hvad vi mener om ham, men så bliver hun sur. Skal vi tage med til brylluppet og lade som ingenting, når nu vi ikke bryder os om ham?

Question

Vi er en gruppe veninder i midten af 30’erne, der har kendt hinanden siden folkeskolen. Vi har haft det sjovt og har oplevet meget i fællesskab, og vores sammenhold er vigtigt for os alle.

Nu er det sådan, at den ene af i gruppen er ved at begå en stor fejltagelse, og vi ved ikke, hvordan vi skal få det sagt – eller om vi overhovedet skal gøre det. Hun har mødt en mand, som hun skal giftes med til efteråret. Desværre er han en underlig snegl, og vi synes ikke, de passer sammen. Der er ingen af os, der kan lide ham, og i begyndelsen håbede vi, at forelskelsen gik over.

Men nu skal de giftes, og vi kan simpelthen ikke forstå det. Jeg har prøvet at nævne lidt forsigtigt for hende, hvad vi mener om ham, men så bliver hun sur. Skal vi tage med til brylluppet og lade som ingenting, når nu vi ikke bryder os om ham?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Ja, det da ved Gud, I skal!

Jeg synes, det lyder som noget venindesnak, der ikke hører hjemme i en kreds af voksne kvinder, der har kendt hinanden længe.

Der er noget ved den mand, som jeres veninde er faldet for. Det kan I andre tilsyneladende ikke se, men så må I glæde jer over, at det ikke er jer, der skal giftes med ham. Jeres veninde er ikke mindreårig, og hun bestemmer selv over sit liv.

Jeg synes, I skal tage jer sammen og bakke hende op. Hendes glæde skal I ikke ødelægge.

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at I får ret med tiden. Men så bliver de skilt igen, og det er jo ikke en verdenssensation nu om dage. Men den tid den sorg.

I skal i gang med at købe gaver og finde det fine tøj frem …

Vi forstår ikke vores venindes valg

Hej Mimi

Kære Veninder

Flere svar

Frustreret ægtemand: Min kone taler babysprog til vores hund

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Mest læste

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Glem ikke disse 10 fradrag på årsopgørelsen