Min veninde er håbløs med penge

Den forsigtige og den spontane

Sandie og jeg har været veninder siden folkeskolen, og vi har altid været forskellige – jeg er den forsigtige, og hun er den spontane. Det er altid Sandie, der kan fortælle om skøre byture, eller dengang hun hoppede på et fly til London for at se en fodboldkamp.

Det med altid at følge sin lyst kan dog også blive et problem. For et års tid siden opdagede jeg nemlig, at min venindes økonomi sejlede.

Det var ikke nyt, at Sandie manglede penge. Jeg havde tit lånt hende penge til det par stiletter, hun bare måtte have, eller lagt ud, hvis vi var ude at få en øl.

Men efterhånden var det sjældent, at pengene kom retur. Sandie havde altid en undskyldning. Huslejen var steget, vaskemaskinen var stået af, eller hun havde tre fødselarer at købe gave til den måned. Jeg sagde altid, at hun burde få sig en opsparing, og hun lo altid og sagde ”ja, mor.”

Men nu bad Sandie om større beløb. 1.000 kroner her, 2.000 kroner dér. Jeg tjente ikke mere end hende og var ikke tryg ved at låne hende så meget. Desuden var jeg bange for, hvad det gjorde ved vores venskab, at der var penge mellem os.

Derfor påstod jeg, at jeg ikke havde penge, og kompenserede for min dårlige samvittighed ved at prøve at hjælpe hende med sparetips i hverdagen – tag cyklen fremfor bussen på arbejde, tag selv en indkøbspose med i supermarkedet.

Overtræk og kviklån

Vi havde aldrig talt om økonomi før, men nu fortalte Sandie mig, hvordan det stod til. En dag viste hun mig sin konto på netbank. Jeg var chokeret over, hvor meget hun havde overtrukket sin kassekredit med. Kviklån havde hun også.

Og det var alt sammen forbrug – tøj, makeup, skrabelodder, byture, taxa … Hun indrømmede, at hun tit var bagud med huslejen.

Jeg tænkte meget på den svære situation, min veninde stod i. Hun kunne ikke rigtig regne med hjælp fra sine forældre.

Til sidst tilbød jeg at lave et husholdningsbudget til hende. Jeg sad en hel dag sammen med hende og regnede og skrev ned på papir. Sandie var rigtig taknemlig og gav mig et stort kram.

Desværre faldt hun i stort set med det samme og købte stadig ting, hun godt kunne undvære. Da jeg blev sur over, at hun bare smed mit hårde arbejde væk på den måde, prøvede hun med det, der plejede at virke: Hun kaldte mig sin lille mor og puffede grinende til mig.

Men jeg havde fået nok. Jeg gad ikke være hende den sure, men jeg gad heller ikke blive udnyttet af min egen veninde.

Bankdame med store ord

De næste par dage svarede jeg ikke på hendes beskeder. Jeg måtte næsten sidde på mine hænder, da hun sendte en panisk besked om, at banken havde lukket for kassekreditten og havde indkaldt hende til møde. Nu måtte hun altså selv på banen.

Sandie ringede til mig sidst på ugen. Jeg havde savnet hende og lyttede med tilbageholdt åndedræt, da hun beskrev, hvordan hun først havde siddet og stortudet, mens en bankdame talte med store bogstaver til hende.

Heldigvis var damen ikke ren ondskab, for på næste møde havde hun hjulpet Sandie med at lave et mere overskueligt budget i netbanken. Sandie havde fået lektier for og skulle selv indsamle oplysningerne, der skulle bruges til budgettet. Hun havde også ringet til sine kviklånsudbydere og fået afbetalingsordninger.

Stolt af min veninde

Siden da er det gået den rigtige vej med Sandies økonomi, og jeg er faktisk stolt af min veninde. Det passer ikke til hendes personlighed at sidde og regne eller gemme boner i en mappe, men hun er virkelig kommet efter det.

Vi har aftalt, at for hvert kviklån, hun får betalt ud, fejrer vi det med lækre drinks. Hun har stadig ikke luft i budgettet til at betale det, hun skylder mig, men vi har aftalt, at hun passer min hund, når jeg har aftenvagt, og den ordning er vi faktisk alle sammen tilfredse med.

Jeg kommer nok aldrig til at låne Sandie penge igen, for lige på det område er tilliden væk. Men derudover er vores forhold faktisk blevet tættere end før, og jeg har lært, at veninder ikke skal lege bankrådgivere.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.