Jeg er en pige på 17 år, der går i 1. g i gymnasiet.
Jeg har en kæreste, jeg har været sammen med i tre år, og vi elsker hinanden højt. Der er mange, der siger, at sådan en ungdomskærlighed ikke holder, og jeg kommer til at have flere kærester i løbet af mit liv, men det tror jeg faktisk ikke på.
Min kæreste og jeg har noget helt specielt sammen, og vi har ligesom altid vidst, at det skulle være os to, fra første gang vi mødtes. Vi har heller ikke det store behov for at gå i byen og feste, ligesom mange af vores jævnaldrende, og vi har længe snakket om at flytte sammen. Og nu er det sådan, at jeg er blevet gravid.
Det var ikke planlagt, men vi er superlykkelige og vil gerne have barnet. Jeg ved, at vores forældre vil blive chokerede, når vi fortæller det, og sikkert overtale os til at få barnet fjernet, men det er ikke det, vi vil.
Vi ved godt, det kommer til at blive en kæmpe omvæltning i vores liv og det bliver hårdt, men jeg tror, vi er stærke nok til at klare det sammen.
Du tænker sikkert, at vi er dumme og ødelægger vores unge liv, hvis vi får barnet, men vi føler os klar til det.
Hvad siger du?

Question

Jeg er en pige på 17 år, der går i 1. g i gymnasiet.

Jeg har en kæreste, jeg har været sammen med i tre år, og vi elsker hinanden højt. Der er mange, der siger, at sådan en ungdomskærlighed ikke holder, og jeg kommer til at have flere kærester i løbet af mit liv, men det tror jeg faktisk ikke på.

Min kæreste og jeg har noget helt specielt sammen, og vi har ligesom altid vidst, at det skulle være os to, fra første gang vi mødtes. Vi har heller ikke det store behov for at gå i byen og feste, ligesom mange af vores jævnaldrende, og vi har længe snakket om at flytte sammen. Og nu er det sådan, at jeg er blevet gravid.

Det var ikke planlagt, men vi er superlykkelige og vil gerne have barnet. Jeg ved, at vores forældre vil blive chokerede, når vi fortæller det, og sikkert overtale os til at få barnet fjernet, men det er ikke det, vi vil.

Vi ved godt, det kommer til at blive en kæmpe omvæltning i vores liv og det bliver hårdt, men jeg tror, vi er stærke nok til at klare det sammen.

Du tænker sikkert, at vi er dumme og ødelægger vores unge liv, hvis vi får barnet, men vi føler os klar til det.

Hvad siger du?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Allerførst tillykke med graviditeten.

Du har da ret i, at det er en meget ung alder, I gerne vil være forældre i, og det er en enorm forpligtelse at få sådan en lille størrelse.

Langt de fleste ville sikkert råde jer til at lade være, men jeg mener ikke, det har noget med alder at gøre, men om modenhed og kærligheden mellem jer. Der findes mange unge mennesker, der har fået barn, og hvor det er gået godt, og der findes lige så mange voksne par, der har fået børn, og hvor de så er gået fra hinanden – der er ingen garantier nogle af stederne.

Det lyder samtidig til, at din kæreste er meget dedikeret omkring det her også, hvilket jo er et rimelig godt udgangspunkt for, at det kommer til at gå jer godt.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeres forældre vil prøve at overtale jer til at få en abort, men I er i jeres fulde ret til at få barnet, hvis det er det, I ønsker. Og så må I jo håbe på, at de ender med at støtte jer, når først den lille er kommet til verden.

Så jeg vil foreslå jer at fortælle dem nyheden så snart som muligt, så de også har mulighed for at forberede sig på det nye, der kommer til at ske.

Ud over det tænker jeg, at det kan være en god idé at finde støtte andre steder, for eksempel hos Mødrehjælpen, der har forskellige støttegrupper netop til unge mødre.

Måske har din kommune også nogle specialtilbud, I kunne drage nytte af. Og så synes jeg, at du og din kæreste skal få snakket om den fremtid, der er ud over barnet.

Du skriver, at du går i 1. g. Jeg forestiller mig, at du går på barsel, når du er færdig med dine eksaminer til sommer. Men du skal da færdiggøre gymnasiet på et tidspunkt.

Hvad havde du planlagt derefter, før du fandt ud af, at du var blevet gravid? Og hvad med din kæreste? I skal jo leve af noget, og som enhver anden (voksen) vil jeg jo sige, at uddannelse er vigtigt.

Kunne I prøve at lægge en plan for det, så I ikke ender med at drukne i bleer og sutter de næste mange år? Hvis du vælger at læse videre på et tidspunkt, er SU-systemet jo heldigvis ret gearet til det, i forhold til hvor meget du kan få og fleksibilitet i studietiden.

Held og lykke med det.

17-årig pige: Min kæreste og mig er blevet gravid - vi tør ikke sige det til nogen

Hej Helle

Mimis brevkasse: Ung og gravid

Kære L & M

Flere svar

Nogle gange græder jeg efter sex. Er det normalt?

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?

Efter 6 år med samme mand har jeg svært ved at være intim med ham

Jeg føler mig fanget i vores hjem

Jeg har kysset med min kollega: Skal jeg sige det til min mand?

Storbypige har mødt en stille type: Jeg tror, min fortid skræmmer ham

Mor til tre: Jeg er gravid, men tror ikke jeg kan klare flere børn

Forelsket i en mand for 15 år siden: Jeg kan ikke glemme ham

Mest læste

Gunnhilds mand fik amputeret sin penis

Jeg mistede livslysten efter min mands selvmord

Min kæreste fandt en lidt for smart løsning

Tatovering var ved at slå mig ihjel

Typen de færreste kender: Den stille narcissist