Besked eller opkald? Lad os holde liv i hinandens mobiler

Da jeg skulle svare på Karens gode spørgsmål om digital post, kom jeg til at tænke på min egen forvirring og besvær med at finde rundt i diverse digitale kanaler.
Jeg skriver private beskeder til mine venner på Messenger, der hænger sammen med Facebook, hvor der også åbent bliver lagt kommentarer til mine omslag, som jeg reagerer på. På Instagram skriver jeg også med mine venner, nok mest de yngre, og på WhatsApp er det fortrinsvist internationale kontakter, jeg holder forbindelsen med.
Så er der LinkedIn, hvor jeg også har en faglig profil, og derudover er et par andre apps, som jeg færdes på. Heldigvis er jeg for gammel til også at have sociale medier som TikTok eller Snapchat, for jeg har rigeligt.
Lige så smart det kan være, at jeg let kan tippe en veninde om noget spændende på Facebook, lige så svært er det at finde en besked, som jeg mener at have sendt.

Digital post: Kan jeg vælgte at få breve samlet ét sted?
Jeg skriver gerne med de samme personer på kryds og tværs af kanalerne, så skrev jeg beskeden på Messenger, Instagram eller måske sms?
En mail er som regel længere, så den er nem at udelukke. Men jeg kan blive vanvittig af at lede forgæves. Det viser sig også af og til, at jeg møjsommeligt har tastet en besked, men aldrig har fået trykket ”send”. Ak ja – ingen af os er fejlfri.
Umiddelbar kontakt
Men jeg vil gerne slå et slag for et godt gammeldags opkald i stedet for det endeløse tasteri på mobilen.
Bevares, beskeder er praktiske nok, hvis jeg alligevel ses med modtageren om lidt, og det gælder noget konkret som ”Skal jeg købe noget med?”
Jeg nyder at høre mine venners stemmer, og der følger altid ekstra informationer med. Måske lyder det, som om min ven lige er vågnet. Eller er næsen stoppet af forkølelse eller allergi? Er der gæster, eller er det fjernsynet i baggrunden? Der er plads til meget mere liv og umiddelbare reaktioner, som forsvinder i de skrevne beskeder.
Så lad os holde liv i hinandens mobiler ved også at tale lidt mere sammen.
Brevkassen "Digitalt"
Marianne Ok Nielsen er journalist og forfatter til bogen "Google er ikke min ven - seks fortællinger om livet som minimal digital" med portrætter af mennesker, som har haft brug for hjælp til alt fra e-Boks.dk til apps på mobilen. I brevkassen "Digitalt" prøver hun at oversætte computersprog til menneskesprog, og i brevkassen findes ingen såkaldt dumme spørgsmål.
Skriv dit spørgsmål på mail til Marianne her:[email protected].
Flere svar

Kørekort på mobilen: Må man virkelig køre uden selve kortet?

Line vil ikke have MitID - men det koster hende dyrt

Mange forskellige logins skaber forvirring

Halvtomme hylder: Bibliotekerne omdannes til selvbetjening

Hvad er såkaldte dybe links?

Nu er det slut med NemID

Gode råd til sikkerhedskopiering til iCloud
