Spoofing: Mystiske opkald er i virkeligheden svindel

Min mobil ringer, og en mand siger venligt, at han beklager, at han først vender tilbage nu.
Jeg er forvirret, for jeg ved, at jeg aldrig har ringet til ham. Han insisterer og sender mig en kopi af sin opkaldsliste, hvor det godt nok ser ud, som om der er et ubesvaret opkald fra mit nummer. Mystisk.
Nogle dage senere sker det samme, hvor jeg heller ikke har ringet til personen. Det er meget mærkeligt og tydeligvis en form for svindel, men hvad har kriminelle ud af, at fremmede mennesker ringer til hinanden?
Spoofing
Fænomenet hedder spoofing.
Det er opstået, fordi mange efterhånden er blevet mistroiske over for opkald fra udenlandske telefonnumre. Derfor bliver danske numre opsnappet og brugt som skalkeskjul, så det ser ud som et opkald fra et hjemligt nummer.

Besked eller opkald? Lad os holde liv i hinandens mobiler
Det er også spoofing, når svindlerne får det til at se ud som om, de ringer fra et nummer, der tilhører for eksempel politiet eller en anden troværdig instans.
Taget som gidsel
Hvis du oplever, at dit nummer er blevet taget som gidsel og brugt til spoofing, er der ikke meget, du kan gøre.
Teleselskabernes erfaringer er, at svindlerne bruger et mobilnummer til spoofing i nogle uger, inden de går videre med et nyt.
Det er irriterende, mens det står på, og fortsætter det, kan du overveje at skifte nummer. Det håber jeg ikke bliver nødvendigt.
Til gengæld håber jeg, at vi hver især finder balancen mellem at være kritiske og bruge vores sunde fornuft uden at miste tilliden til hinanden.
Der er overordentlig god grund til at være på vagt, men vi må heller ikke ende i paranoia og evig angst.
Brevkassen "Digitalt"
Marianne Ok Nielsen er journalist og forfatter til bogen "Google er ikke min ven - seks fortællinger om livet som minimal digital" med portrætter af mennesker, som har haft brug for hjælp til alt fra e-Boks.dk til apps på mobilen. I brevkassen "Digitalt" prøver hun at oversætte computersprog til menneskesprog, og i brevkassen findes ingen såkaldt dumme spørgsmål.
Skriv dit spørgsmål på mail til Marianne her:[email protected].
Flere svar

Kørekort på mobilen: Må man virkelig køre uden selve kortet?

Line vil ikke have MitID - men det koster hende dyrt

Mange forskellige logins skaber forvirring

Halvtomme hylder: Bibliotekerne omdannes til selvbetjening

Hvad er såkaldte dybe links?

Nu er det slut med NemID

Gode råd til sikkerhedskopiering til iCloud
