Verdens bedste kalender(gave)

Der er dem, der synes, at julen er én lang, sød ventetid op til juleaften, hvor det kulminerer med brunede kartofler, flæskesteg og julegaver.
Og så er der os, der kun glæder sig til én ting: Den australske brandmandskalender!
Og her er ikke tale om et nicheprodukt: Kalenderen er den hotteste, når den udkommer hvert år, og efterspørgslen er enorm – fra Tyskland til Taiwan, Grønland til Grækenland… - alle vil have fingrene i kalenderen, og i dag bliver den til omkring 90 forskellige lande.
En brandgod idé
Det hele startede tilbage i 1993, hvor nogle brandmænd fik den brillante idé at lave en kalender med dem selv på (de har helt sikkert godt vidst, at de var nogle hunks!).
Men det var ikke kun for at vise sig frem – hele overskuddet for salget af kalenderne skulle gå til australske organisationer, der støttede dyr i nød og børn med kræft.

Her er verdens mest sexede mand
Allerede første gang kalenderne udkom, eksploderede salget (og nogles hjerter): Flotte, veltrænede mænd med bløde, uskyldige dyr i armene kombineret med et velgørende formål var der ingen, der kunne stå for. I hvert fald ikke mandeglade personer i det meste af verden.
I løbet af de 30 år kalenderen har eksisteret, har den indsamlet mere end 3.4 millioner dollars (omkring 23 millioner danske kroner). Og antallet af organisationer, som kalenderen donerer til, er vokset stødt.
Noget for enhver smag
Skulle du (stadig) være i tvivl om, hvad kalenderen helt præcist går ud på, er det en kalender for 2024 med et billede til hver måned af en brandmand i bar overkrop og et dyr – det er den, der hedder ”Mixed Animal Calender”.
Derudover er der fem andre udgaver, en med mænd og hunde, mænd og heste, mænd og katte, en klassisk (uden dyr) og en heltekalender, hvor brandmændene er i aktion som brandmænd, omgivet af flammer og røg.

Fantasifuld hundefrisør
25 brandmænd fra luftfarten, militæret og forskellige byers brandværnskorpser, har frivilligt smidt tøjet og poseret til de seks forskellige kalenderudgaver i år. Og det er vi nogen, der er glade for.
Så hvis du har været i tvivl om, hvad du skulle købe i julegave til din bedste veninde, mor eller mandeglade kollega, har du svaret her. For den kan selvfølgelig også sendes til Danmark.
Her får du et lille udvalg af de pæne brandmænd – der er noget for enhver smag:
Brandmandskalender
Vil du se flere billeder af hottierne, kan du følge dem på enten Facebook eller Instagram: @AustralianFirefightersCalendar, og de forskellige kalendere kan købes her: https://www.australianfirefighterscalendar.com/product-listings/
Organisationer, kalenderen støtter:
Kids with Cancer Foundation
Byron Bay Wildlife Hospital (BBWH)
Safe Haven Animal Rescue
Wildcare Inc
Fauna Rescue of SA
Native Animal Rescue
Council of Australian Volunteer Fire Associations (CAVFA)
Queensland Koala Society
Best Friends Felines
All Breed Canine Rescue Inc
Healing Hooves
Safe Haven Animal Rescue