Vuggestuebørns ordforråd afslører kønnet

Den ene toårige kan sige ord som "kjole", "trusser", "strømpebukser" og "halskæde". Den anden har et ordforråd, der tæller ord som "brandbil", "motorcykel", "græsslåmaskine" og "helikopter".

Kan du mon gætte de to børns køn?

Svaret er højst sandsynligt ja, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

Faktisk er børn så kønsstereotype i deres sprogbrug, at du med 80 procents sandsynlighed ville kunne gætte, om et dansk barn på omkring to år er en pige eller en dreng, alene ved at se på dets ordforråd inden for bestemte ordkategorier, viser studiet.

– Danske børn er relativt stereotype i deres sprogbrug, allerede når de er helt små, siger sprogforsker Mikkel Wallentin, der er studiets førsteforfatter og professor ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

– 80 procents sandsynlighed indebærer dog også 20 procents risiko for at gætte forkert, så der er rigelig mulighed for, at børn kan være mindre kønsstereotype i hvilke ord, de kender, tilføjer han.

39.000 børn

Det overordnede resultat forbliver dog, at piger oftest har et større ordforråd inden for kategorierne "tøj", "legetøj" og "kropsdele", mens drenge overgår pigerne inden for kategorierne "køretøjer" og "udendørsområder".

Det er ikke kun i Danmark, at der er kønsspecifikke forskelle i små drenge og pigers ordforråd inden for de bestemte ordkategorier.

I det nye studie har forskerne analyseret data fra over 39.000 børn i vuggestuealderen fra mange forskellige lande, heriblandt Danmark, Mexico, Frankrig, Kina og USA. På tværs af de i alt 26 sprogområder kunne de gætte børnenes køn med 73 procents sandsynlighed ud fra børnenes kendskab til ord inden for kategorierne.

Det ensartede mønster peger på, at forældre og andre voksne, der omgås børn, socialiserer dem forskelligt afhængigt af deres køn, men ensartet på tværs af kulturer, mener lektor ved Københavns Universitet Marie Maegaard, der ikke har været med til at lave det nye studie.

– Vi lærer sprog ved at interagere med andre, og det foregår i et socialt og kulturelt rum. Siden der er forskellige normer for, hvordan piger og drenge opfører sig i forskellige kulturer, vil det sandsynligvis give udslag i sproget, pointerer Marie Maegaard, der forsker i sprog og køn og har læst det nye studie.

Vestlig kultur

Alt efter, hvilket land et barn vokser op i, kan der være stor forskel på, hvordan det vokser op og bliver opdraget. Derfor er det lidt overraskende, at de samme mønstre i drenge- og pigebørns ordforråd træder frem på tværs af så mange forskellige lande, lyder det.

Lektoren påpeger dog, at det er værd at nævne, at langt størstedelen af de 26 sprog tilhører vestlig kultur.

Forskerne har analyseret data fra Wordbank-databasen – en åben database, hvor forældre udfylder en liste med ord, små børn typisk lærer.

De har brugt data fra omkring 39.000 børn – halvdelen piger – på 12-36 måneder fra 26 forskellige sprogområder. Over 3.000 børn var danske.