Mormors Boller

Mormors skønne boller

Det skal du bruge:

16 stykker

2½ dl mælk,
50 g gær
1 æg,
2 strøgne spsk. sukker
Et nip salt
30 g smeltet margarine
350-400 g mel

Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og det meste af melet. Ælt dejen godt og tilsæt evt. det sidste mel, hvis dejen klistrer.

Lad hæve i ½ time.

Del dejen i 16 stykker, som formes til boller.

Lad bollerne efterhæve til dobbelt størrelse, smør dem med vand og bag dem ved 200-225° i 10-12 min.

TIP!

Tilsæt evt. rosiner til halvdelen af dejen. Det smager også dejligt med en remonce af smør, sukker, kanel og hakkede smuttede mandler som fyld i bollerne. Kom en skefuld i hver bolle og luk dejen sammen om fyldet, inden bollerne hæver anden gang.