brød

Groft brød med kerner og valnødder

4. juni 2015 af Lars Juul (Chefkonditor hos La Glace). Foto: Martin Tanggaard.
Lækkert grovbrød fra La Glace's chefkonditor bagt med hvidtøl, rugmel, grahamsmel og masser af nødder og kerner. Få opskriften her.
Ingredienser
25 g gær
2 dl vand
50 g rugmel
75 g grahamsmel
Ca. 800 g hvedemel
Et nip salt
2 dl hvidtøl
40 g hakkede mandler
40 g hakkede valnødder
40 g græskarkerner

Fremgangsmåde:

(1 brød)

  1. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt resten af ingredienserne.
  2. Ælt dejen godt igennem, til den er blød og smidig og ikke længere fedtet.
  3. Lad dejen hvile i 45 min.
  4. Form brødet, snit det på oversiden, og lad det efterhæve i 30 min.
  5. Sæt det i ovnen ved 230°, og skru straks ned til 200°. Lad brødet bage i ca. 15 min.

Sponsoreret indhold