Tirsdag d. 27. august 2013 - af Pia Friis Andreassen. Foto: Martin Tanggaard
Madbrød med oregano til Dukan-kuren
Madbrød med havreklid og oregano til Dukan-kuren er velegnet til frokost med pålæg, som tilbehør til aftensmaden og som et lille mellemmåltid.

Hver uge finder du lækre opskrifter til Dukan-kuren i Ude og Hjemme, og her på udeoghjemme.dk har vi også lavet en udførlig guide til dig, som gerne vil i gang med Dukan-kuren.
Få din guide, gode råd og opskrifter til Dukan-kuren her >>
Opskrift til fase 2 = vekselfasen i Dukan-kuren
RP = rent protein
1 stk.
Ingredienser
6 spsk. skummetmælkspulver
24 spsk. havreklid
6 spsk. hvedeklid
1 spsk. bagepulver
1½ spsk. oregano
1 nip salt
2 æg
2 æggehvider
10 spsk. fromage frais
Pynt
½ tsk. oregano
PRØV OGSÅ: Rabarbermuffins til Dukan-kuren
Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 175°. Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland dem grundigt. Pisk æg, æggehvider og fromage frais sammen i en anden skål. Vend de tørre ingredienser i og rør det hele til en ensartet dej. Hæld dejen i en lille brødform (1 liter) beklædt med bagepapir. Drys oregano på toppen og bag brødet på næstnederste rille i den varme ovn i 45 min. Dæmp varmen til 130° og bag brødet i endnu 30 min. Tag brødet ud af formen til afkøling på en rist.
TIP Skummetmælkspulver er på listen over tolererede fødevarer. Dem må du højst få 2 af pr. dag.
Du må spise 1½ skive brød pr. dag. Derved får du også dit daglige kvantum af havreklid.
Opbevar brødet i en pose i køleskabet. Her kan det holde sig i 4-5 dage.