Fastelavnsboller

Lav lækre fastelavnsboller med creme eller frugt. Opskriften er fra Lars Juul, der er chefkonditor på Danmarks ældste konditori, La Glace.

Opskrift på fastelavnsboller med creme eller frugt

Lav lækre fastelavnsboller med creme eller frugt. Opskriften er fra Lars Juul, der er chefkonditor på Danmarks ældste konditori, La Glace.

Ca. 20-25 stk.

Ingredienser til fastelavnsboller

3 dl mælk + lidt til pensling
40 g gær
60 g sukker
60 g smør
Et nip salt
2 æg
650 g mel

Fremgangsmåde til fastelavnsboller

Lun mælken og bland den med resten af ingredienserne undtagen melet. Tilsæt mel til blandingen og ælt dejen, til den er helt fin og glat. Stil den til hævning på et lunt sted i 20 min. Slå luften ud af dejen og lad den derpå hvile i 20 min.

Skær dejen ud i 20-25 stk. og form disse til boller. Lad dem stå tildækket med plastic i 45-60 min.

Giv bollerne et tryk i midten og kom evt. creme (se opskrift nedenfor), hindbærmarmelade, æble- eller sveskemos e.l. i hullet. Sæt bollerne på pladen, som de er, eller sæt dem evt. tæt sammen i et tærtefad som på billedet. Pensl med lidt mælk og bag dem ved 260° i 7-10 min. Pynt de afkølede boller med glasur tilsat frugtfarve eller kakao.

 

Opskrift på vaniljecreme

35 g maizenamel
½ stang vanilje
125 g æggeblomme
4 dl sødmælk
60 g sukker
 

Pisk maizenamel, vaniljekorn og æggeblommer sammen i en skål. Kom mælken i en gryde og varm den op til kogepunktet. Tag mælken af varmen. Hæld en smule af den varme mælk i æggemassen, imens du pisker. Fortsæt, til al mælken er tilsat. Hæld cremen tilbage i gryden og varm den op, til cremen tykner, og temperaturen har nået 75°. Hæld cremen i en skål og stil den til afkøling til dagen efter.