Tirsdag, 4. oktober 2016 - 9:04 - af Kristina Marckmann
Pæretærte med mandellåg
Dejlig tærte med pærekompot smagt til med vanilje og dækket af et låg af mandelmasse.

6 personer
Ingredienser
6 pærer
½ stang vanilje
2 spsk. vand
1 spsk. citronsaft
1 færdig tærtedej
100 g mandelmel (mandlerne blendes med skal)
100 g sukker
100 g smør
1 æggeblomme
1 helt æg
Tilbehør
Cremefraiche eller flødeskum
PRØV OGSÅ: Jordbærtærte med vaniljecreme
Fremgangsmåde
Skræl pærerne og fjern kernehusene. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Kog pærerne til kompot med vaniljekorn og -stang, citronsaft og vand.
Beklæd en 26 cm smurt tærteform med tærtedejen og bag tærtebunden ved 200° i 12 min. Rør mandelmel, sukker og smør sammen med æggeblomme og æg til en jævn masse. Kom pærekompotten i den forbagte tærtebund og fordel mandelmassen forsigtigt hen over kompotten. Bag tærten gylden midt i ovnen ved 200° (ca. 20 min.).
Servér tærten lun med cremefraiche eller flødeskum til.
10 lækre kager og desserter med pærer:
10 lækre kager og desserter med pærer


Tarte tatin
En klassisk fransk tarte tatin laves egentlig med æbler, men det giver også et fremragende resultatet at bruge sæsonens nyplukkede pærer. Tærten bages på hovedet, men det er ikke så besværligt, som det lyder.






Pærekage med sprød smuldredej
Hyg dig med en lækker pærekage, der er hurtig og nem at lave - og perfekt til en regnfuld eftermiddag. Kagen kan også bages med æbler.


Pæretærte med vaniljerørt cremefraiche
Bagt pære med revet marcipan og kold vaniljecremefraiche sætter et perfekt punktum for en god middag.


Karamelliseret pære
Frisk og sød dessert, med lækker karamel og mandelsplinter som pynt.
Se opskriften her


Kanelsyltet pære med vaniljecreme
Denne dessert er perfekt til et middagsselskab. Smager fantastisk og er let og enkel at lave.


Bagt pære og chokolademousse
Lav en lækker dessert med bagt pære og chokolademousse.




Pære med chokolade
Enkel og sund dessert, lige til en hyggelig fredag aften.