Tærte med bacon og tomater

Super både til hverdag og weekend.

Foto: Martin Tanggard

(4 personer)

Det skal du bruge
Dej
180 g hvedemel
100 g koldt smør i terninger
100 g syrnet fløde 9 %

Fyld
150 g bacon i tern
250 g tomater
4 æg
1 dl mælk
150 g revet mozzarellaost
½ dl klippet purløg
Salt og peber

Tilbehør
Kogte kartofler vendt med klippet purløg og flagesalt
Grøn salat

Lav også grønne asparges og rejer.

Sådan gør du
Dej: Smuldr mel og smør sammen og saml dejen med syrnet fløde. Tryk den ud i en tærteform (28-30 cm i diameter). Prik dejbunden med en gaffel og forbag den i en 180° varm ovn i 20 min.

Fyld: Steg baconen let sprød på en pande. Læg den derefter på fedtsugende papir. Skær tomaterne i både. Pisk æg og mælk sammen og rør ost og purløg i. Krydr med lidt salt og peber. Hæld æggemassen i tærtebunden og fordel tomater og bacon herover. Bag tærten i en 180° varm ovn i 35-40 min.

Lav en tomattærte med gedeost.