Tirsdag d. 16. september 2014 - af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Tærte med tre slags løg
Rødløg, skalotteløg og hvidløg er hovedingredienserne i denne lækre tærte, der er krydret med timian. Servér den dejlige tærte som frokost eller hovedret, eller brug den i næste dags madpakker.

Lone Landmands tærte med tre slags løg

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.
Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.
Hovedret til 4-6 personer
Ingredienser
Tærtebund
200 g hvedemel
50 g friskrevet emmentaler
1 tsk. fint salt
¼ tsk. friskkværnet peber
125 g smør
3 spsk. vand
Fyld
4 store rødløg
5 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 spsk. smør
½ tsk. fint salt
¼ tsk. friskkværnet peber
2 tsk. mørk balsamicoeddike
2½ dl fløde
6 store æg
1 buket frisk timian
PRØV OGSÅ: Lone Landmands tærte med rødbede og spinatFremgangsmåde
Tærtebund: Hæld mel, emmentaler, salt og peber i en røreskål og snit smørret ned i blandingen.
Smuldr dejen løst sammen enten med fingrene eller i en køkkenmaskine. Tilsæt vand og ælt akkurat nok til, at dejen samles.
Læg dejen i en velsmurt tærteform - ca. 25 cm i diameter. Fordel først dejen op ad siderne og pres dernæst resten ud i bunden. Læg tærtefadet i fryseren i mindst ½ time. Forbered fyldet, mens fadet er i fryseren.
Tænd din ovn på 200° (ikke varmluft).
Fyld: Pil rødløg og skalotteløg og skær dem i forholdsvis tynde skiver. Hak hvidløget fint.
Steg løgskiverne i smør og lad dem simre, til de bliver brune, krydr med salt og peber undervejs.
Tilsæt balsamicoeddike og lad den dampe af. Tilsæt til sidst fløde og hvidløg og giv det hele et opkog.
Tag blandingen af blusset og lad den køle lidt af. Pisk æggene sammen med timianbladene og rør blandingen sammen med indholdet i panden.
Tærte: Forbag tærtebunden i 10 min. ved 200°. Fordel fyldet på den forbagte bund og bag tærten i yderligere 20-25 min. afhængigt af din ovn.
Servér den lækre løgtærte med en frisk grøn salat og en klassisk tomatsalat med olie-
eddike-dressing. Velbekomme!
Galleri: 7 lækre opskrifter på brød













