Hirtshalsburger

Burger fra Hirtshals

Det skal du bruge:

4. stk.

8 skiver bacon
4 store burgerboller
½ salathoved i hele blade
(fx ærtesalat eller lollo rossa)
2 tomater i skiver

Fiskefars:

1 kg torskefilet
1¼ tsk. salt,
1 lille finthakket løg
1/8 tsk. peber
1 spsk. olie + 1 spsk. smør

Grov remoulade:

2 dl mayonnaise
2 tsk. karry
75 g revet gulerod
4 spsk. grofthakkede
kapers
Salt og peber

Grov remoulade:

Rør mayonnaise, karry, gulerod og kapers sammen og smag til med salt og peber. Sæt remouladen koldt.

Fiskefars:

Hak torskefileten groft med en skarp kniv. Rør fiskekødet med saltet og tilsæt løg og peber. Form farsen til fire flade bøffer med en kniv.

Steg dem i fedtstoffet ved god varme i ca. 2½ min. på hver side.

Burger:

Steg baconen sprød på en tør pande og læg den på fedtsugende papir.

Lun bollerne i et par minutter i en 200° varm ovn. Skær dem igennem og smør dem med lidt remoulade på begge sider.

Fyld salatblade, fiskebøffer, mere remoulade, bacon og tomatskiver i.