Onsdag d. 24. april 2013 - af Pia Friis Andreassen/Foto: Martin Tanggaard
Laks i folie
Dejlig aftensmad på 35 minutter

4 pers.
Ingredienser til laks i folie
4 laksefileter i portionsstørrelse
1 tsk. salt
½ spsk. dijonsennep
¼ potte basilikum
1-2 finthakkede fed hvidløg (kan undlades)
Salat:
½ hvidkålshoved
2 røde peberfrugter
1 agurk
125 g blåbær
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. paprika
4-5 spsk. olie
Salt
Tilbehør:
Rugboller
PRØV OGSÅ: Rejer i kokosmælk
Fremgangsmåde
Laks:
Opvarm ovnen til 200°. Krydr laksefileterne med salt. Lad dem trække, til ovnen er klar. Smør derefter sennep på laksestykkerne. Strø hakket basilikum og hvidløg over. Pak fileterne ind i stanniol hver for sig. Bag dem i ovnen i ca. 20 min.
Salat:
Skær kålen i fine strimler. Skær peberfrugterne i stave. Skræl agurken og skær den i skiver. Bland grøntsagerne med blåbærrene. Rør sennep, eddike og paprika sammen. Tilsæt olien i en tynd stråle under omrøring. Smag til med salt. Vend dressingen med salaten.
Tilberedningstid:
Ca. 35 min., heraf arbejdstid ca. 15 min.
PRØV OGSÅ: Fiskedeller og salat med citrondressing