Laks i rød karrysauce

Lækker middagret - let at lave!

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
500 g laksefilet uden skind, 1 spsk. olie, 1 spsk. rød karrypasta, 400 ml kokosmælk, 1 lime, fiskesauce, evt. en lille håndfuld korianderblade.

Tilbehør: Kogte ris, dampet broccoli.

Lav også pasta med svampesauce

Sådan gør du:
Skær laksen i grove tern. Opvarm en wok, til den er godt varm. Tilsæt olien og steg karrypastaen heri under omrøring, til karryen skiller ad. Hæld kokosmælk på og bring den i kog. Lad wokken simre i 2 min. Læg laksen i og lad det hele småsimre under låg i 4-5 min., til laksen er netop mør. Smag saucen til med limesaft og fiskesauce. Strø evt. korianderblade over retten.