Tirsdag d. 1. januar 2013 - af Pia Friis Andreassen
Laks med lun salat
Sundt og lækkert! Laks med salat

4 personer
Det skal du bruge:
Ca. ½ kg lakseside
¾ tsk. salt
1 spsk. olie
Saften af ½ citron
Lun salat:
¾ kg gulerødder
3 løg
500 g blommetomater
2 spsk. olie
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. salt
250 g spinat
Prøv også: Tundeller, grøntsagsris og chilisauce
Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 230°. Skær laksen i portionsstykker. Krydr med salt og lad det trække en stund.
Skræl gulerødderne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Skær løg og tomater i grove tern. Fordel grøntsagerne i et jævnt lag i en bradepande med bagepapir. Dryp olie og balsamicoeddike over og sæt bradepanden i ovnen i 10 min. Dæmp varmen til 150° varmluft og steg grøntsagerne i yderligere
10 min.
Læg laksen på en plade med bagepapir og pensl med olie. Dryp citronsaft over og sæt laksen i ovnen til grøntsagerne. Steg det hele i 10-12 min. afhængig af laksens tykkelse. Vend de bagte grøntsager inkl. den fremkomne væde i bradepanden med skyllet, tørret spinat. Krydr med lidt salt.
Tilberedningstid:
Ca. 50 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.
Prøv også: Rejer i kokosmælk