Mandag d. 17. juni 2013 - af Pia Friis Andreassen/Foto: Martin Tanggaard
Laksedeller og kartofler med persille
Prøv de skønne fiskedeller af laks

4 pers.
Ingredienser til laksedeller og kartofler med persille
Laksedeller:
1 lakseside, ca. 700 g, 1½ tsk. salt
1 potte klippet dild
2 æg
2 spsk. fintrevet citronskal
2 spsk. olie til stegning
Kartofler med persille:
2 kg små kartofler, (gem halvdelen til tirsdag/dagen efter), salt
1 potte persille
Ca. ¾ dl koldpresset olie
Tilbehør:
1 stort bdt. radiser
PRØV OGSÅ: Frikadeller af oksekød med hummus
Fremgangsmåde
Kartofler: Skrub kartoflerne rene og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre under låg. Tag halvdelen fra til tirsdag. Hak persillen inkl. de tynde stilke groft i en foodprocessor. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens der køres. Smag til med salt og vend kartoflerne i lige inden servering.
Laksedeller: Fjern ben og skind på laksen og hak laksekødet groft. Rør det med salt, tilsæt resten af ingredienserne og rør, til farsen samler sig. Form den til frikadeller og steg disse i olien i ca. 3 min. på hver side. Tag 1⁄3 fra til madpakkerne tirsdag.
Tilberedningstid: Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
PRØV OGSÅ: Laks med pesto og pasta