Tirsdag d. 20. november 2012 - af Pia Friis Andreassen
Stegte sild, rosenkål og sellerifritter
Gode sildefileter med grove fritter af selleri

4 pers.
Det skal du bruge:
800 g dobbelte sildefileter
1 dl rugmel eller grahamsmel
1½ tsk. salt
½ tsk. peber
2-3 spsk. olie
Remoulade:
¾ dl mayonnaise
¾ dl Cheasy fraiche 6 %
1½ tsk. mild karry
50 g revet gulerod
3 spsk. grofthakkede kapers
Salt og peber
Tilbehør:
400 g rosenkål
4 spsk. olie
Salt
1 rodselleri
PRØV OGSÅ: Laks og lun salat
Sådan gør du:
Tilbehør:
Fjern de yderste blade på rosenkålene og kog dem knap møre. Lad dem dryppe af og gem dem til senere. Når sildene er stegt, ristes rosenkålene i 2 spsk. olie på en anden pande og krydres med salt.
Skær den skrællede selleri i 1½ cm tykke stave. Vend disse med 2 spsk. olie på en plade med bagepapir. Steg dem i en 200° varm ovn i 20-25 min. Vend dem undervejs og krydr med salt mod slutningen.
Remoulade:
Rør ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
Stegte sild:
Skyl sildefileterne og dup dem tørre. Vend dem i mel krydret med salt og peber. Steg dem i olie over middelstærk varme i 3-4 min. på hver side.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
PRØV OGSÅ: Muslingesuppe
24 varme supper
Hold dig mæt og varm i vinterkulden med skønne supper. Vi har samlet hele 24 opskrifter i galleriet