Bagt torsk

Torsk og kartofler i ovnen.

Det skal du bruge:
2 x 250 g torskefilet (frost),
salt,
citronsaft.

Endvidere:
1 kg små kartofler,
½ kg gulerødder,
2 løg,
2 spsk. olivenolie,
2 spsk. revet citronskal (økologisk),
1 tsk. timian,
salt.

Lækker pastasalat

Dipsovs:
250 ml cremefraiche 18 %,
2 tsk. dijonsennep,
½ potte purløg,
salt.

Sådan gør du:
Optø fisken i køleskabet natten forinden. Opvarm ovnen til 200°.

Skrub kartofler og gulerødder rene. Skær dem i mindre stykker og dup det hele tørt. Lægges på en bradepande beklædt med bagepapir sammen med løg skåret i kvarter.

Dryp olien over og vend sammen. Strø dernæst citronskal og timian over. Sæt fadet i den varme ovn, til alt er mørt, 30-40 min.

Krydr med salt mod slutningen.

Dup torskefi eterne tørre og krydr med salt. Lad det trække ca. 10 min. Dryp citronsaft over og sæt dem i ovnen, til fisken er fast og saften klar, 8-10 min.

Dipsovs:
Rør cremefraiche og sennep sammen. Tilsæt klippet purløg og smag til med salt.

Tilberedningstid: Ca. 60 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.