Tirsdag d. 23. september 2014 - af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Ovnbagt skrubbe med sensommergrønt
Den ovnbagte skrubbe bliver ekstra lækker og smager af meget mere, hvis du tilbereder fisken uden at fjerne benene. Servér den som her med gulerødder, kål, porre og løg eller vælg de grønsager, du synes bedst om.

Lone Landmands ovnbagte skrubbe med sensommergrønt
Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.
Hovedret til 4 personer
Ingredienser
Skrubber
4 store, hele skrubber
1 citron
4 tsk. smør
En lille buket persille
Salt og peber
Sensommergrønt
2 rødløg
2 store gulerødder
1 stor porre
½ lille spidskål eller hvidkål
2 spsk. solsikkeolie

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.
1 tsk. mild karry
½ tsk. stødt koriander
1 dl grønsagsbouillon
1 spsk. koldt smør
Salt og peber
Saften af ½ lille citron
PRØV OGSÅ: Lone Landmands grillede langefilet med urter og stuvede asparges
Fremgangsmåde
Skrubber: Opvarm ovnen til 180° (ikke varmluft). Rens skrubben og klip finner og hale af. Skindet på begge sider skal blive på, så skrab slimen grundigt af, hvis der er noget.
Skær citronen i tykke skiver og skær skrællen og det hvide af skiverne. Læg hver fisk på et stykke bagepapir og fordel smør, citronskiver og små duske persille på hver fisk. Giv dem et godt drys salt og peber over det hele og pak fiskene ind, så deres saft ikke løber ud. Vikl til sidst et lag stanniol omkring hver pakke for at holde på saften. Bag pakkerne i ca. 30 min.
Sensommergrønt: Rens og skræl grønsagerne. Skær løgene i både og del dem. Snit gulerødder og porre (inkl. den grønne del) på tværs i 3-4 mm tykke skiver på skrå. Snit kålen fint i strimler.
Sæt en pande på blusset og varm den godt igennem. Tilsæt olien og dernæst løgene. Lad dem svitse i
1 min., inden gulerødder og porre tilsættes. Svits dem under omrøring i et minuts tid og vend så kålen i sammen med karry og koriander. Tilsæt bouillon og lad den fordampe, supplér derpå med det kolde smør stadig under omrøring. Smag til med salt, friskkværnet peber og et lille skvæt citronsaft.
Nyd de lune sensommergrønsager med fisken og hertil et godt stykke brød, kartofler eller løse ris.
Galleri: 7 lækre opskrifter på brød













