Rødspætter på bund af bagte tomater

Sundt og lækkert.

400 g rødspættefileter
Salt
Peber
Citronsaft
8-10 mellemstore tomater
2 stængler estragon
1 spsk. sukker
Salt
Peber
Olie

ENDVIDERE:
1 kg kartofler 2 spsk. olie 2 dl hakket bredbladet persille Groft salt

TILBEHØR: Hollandaisesovs (færdigkøbt)

Opvarm ovnen til 150°. Halver tomaterne og læg dem i et smurt, ovnfast fad med skærefladen opad. Krydr med estragonblade, sukker, salt og peber. Dryp lidt olie på tomaterne. Sæt fadet i den varme ovn i 1 time. Imens: Krydr rødspættefileterne med salt og lidt peber. Lad dem trække i køleskabet. Tag ud. Rul rødspætterne sammen hale mod hoved og læg oven på tomaterne, efter at de har bagt i 1 time. Dryp lidt citronsaft over rødspætterne. Sæt fadet i ovnen igen i ca. 18 min. Skrub kartoflerne rene og kog dem møre i vand tilsat salt. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre under låg. Vend med olie og persille. Krydr med salt.