Stjerneskud

Aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen
RP = Rent protein
2 personer
Ingredienser
Fiskefileter
4 store rødspættefileter
1 æggehvide
4 spsk. havreklid
1½ tsk. timian
1½ tsk. knust rosépeber 2 tsk. olivenolie
Ca. 4 dl vand
1 laurbærblad
5 peberkorn
4 skiver røget laks
150 g store rejer
2 spsk. kaviar
Dildkviste
Citronbåde
Dressing
Ca. 1½ dl skyr
1 spsk. tomatkoncentrat Paprika, salt og peber
PRØV OGSÅ: Dukan Kurens Torsk med citron og bresaola
Fremgangsmåde
Fiskefileter: Vend to af fiskefileterne i pisket æggehvide og derefter i en blanding af havreklid, timian og rosépeber. Læg dem på en plade beklædt med bagepapir. Dryp olien over. Sæt pladen på næstøverste rille i en 160° varm ovn. Lad fiskene stege i 10-12 min.
Rul de to andre fileter sammen fra hale mod hoved. Kom vand, laurbærblad og peberkorn i en gryde. Væsken skal nå 1½-2 cm op i gryden. Læg fiskerullerne i det opvarmede vand og damp dem under låg ved svag varme i ca. 5 min. Sluk for varmen og lad dem trække i 5 min. Tag dem op med en hulske.
Dressing: Rør ingredienserne sammen og smag til med krydderierne.
Anret de panerede og dampede fisk på to tallerkener sammen med lakseskiverne. Fordel rejer og kaviar over de to portioner. Pynt med dildkviste og citronbåde.
TIP Med retten får du din daglige, obligatoriske portion af havreklid. Retten indeholder desuden to tolererede fødevarer, nemlig olie og tomatkoncentrat. Tolererede fødevarer må du få i fase 2, men højst to pr. dag. Den tolererede mængde olie er 1 tsk. pr. person. For tomatkoncentrat er det 1 spsk. pr. person.