Torsk i karrrysovs og porrer

Server torsken med kogte ris og mangochutney

Det skal du bruge:
1 bundt porrer,
1 spsk. rapsolie,
2 fed hvidløg,
1 spsk. karry,
5 dl skummet- eller minimælk,
½ dl hvedemel,
200 g frosne majs,
salt,
500 g torskefilet, eller anden torskefisk, f.eks. sej, kulmule, kuller eller brosme.

Tilbehør:
kogte ris, beregn 1 dl rå ris pr. person,
mangochutney,
evt. 1 bundt frisk koriander.

Sådan gør du:
1. Skær porrerne i tykke skiver lidt på skrå. Skyl dem i en stor skål koldt vand og lad dem dryppe af.

2. Varm olien op i en stor gryde og svits porrerne 3 min. under omrøring.

3. Tilsæt presset hvidløg og karry og svits et øjeblik.

4. Pisk melet sammen med mælken og hæld ved porrerne. Kog saucen op, til den bliver tyk, og lad den småkoge i 4 minutter.

5. Tilsæt majs og varm dem godt igennem og smag saucen til med salt.

6. Skær fisken i stykker på ca. 4 x 4 cm og drys med lidt salt. Læg fi skestykkerne oven på saucen. Læg låg på og lad retten simre i ca. 5 min ved svag varme, til fisken er fast.


Server med kogte ris og mangochutney og evt. et drys frisk koriander.

Grønsager pr. person: 200 g
Energi pr. person:
2800 kJ (670 kcal):
Protein: 24 % (39 g)
Kulhydrat: 66 % (110 g)
Fedt: 10 % (7 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
1/6 af retten med 1½ dl kogte ris og 1 spsk. mangochutney.