Mandag d. 17. december 2012 - af Pia Friis Andreassen
Tundeller grøntsagsris og chilisauce
Gode fiskedeller med grøntsager og ris

4 personer
Det skal du bruge:
Tundeller:
2 dåser tun i vand (afdryppede)
2 æg
2 finthakkede fed hvidløg
1 mellemstor revet gulerod
1 dl havregryn
1 tsk. sambal oelek (stærk chilipasta)
¼ tsk. salt
1 håndfuld bredbladet persille, hakket
2-3 spsk. olie til stegning
Grøntsagsris:
1 løg
2 spsk. olie
2 mellemstore gulerødder
2 tsk. mild karry,
3 dl ris (gerne grove)
Salt
1 bdt. broccoli
Chilisauce:
125 g fromage frais rørt med 125 g mayonnaise og ½-1 spsk. sambal oelek
Prøv også: Frikadeller og råkostsalat
Sådan gør du:
Grøntsagsris:
Skær løg og gulerødder i tern. Sautér løget i olien i 3-4 min. og lad derpå gulerødderne stege med i et par minutter. Lad karryen stege med i 20 sek. Tilsæt ris samt salt og vand efter anvisningen på emballagen. Kog risene efter forskriften. Del broccolien i meget små buketter. Gem stokken til torsdag. Drys lidt salt over broccolien og dæk den med kogende vand. Lad den trække i et par minutter og derpå dryppe af. Vend broccolien med risblandingen inden servering.
Tundeller:
Rør tunen med de øvrige ingredienser. Form massen til deller og steg disse i olien over middelstærk varme i ca. 4 min. på hver side.
Tilberedningstid:
Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 35 min.
Prøv også: Muslinger med tomatsovs og pasta