Jamie Olivers opskrifter: Pandestegte kæmperejer med siciliansk salsa

Alle elsker rejer, og alle elsker tomater, så med denne ret får du det perfekte match. Du skal bruge nogle store, rå kæmperejer, så det er muligt, at du skal på jagt efter dem hos fiskehandleren.

Ingredienser til Jamie Olivers pandestegte kæmperejer med siciliansk salsa:

Forret til 4 personer

Rejer:
1 tsk. sød paprika
2 hakkede fed hvidløg
Salt og peber
Olivenolie
16 rå kæmperejer uden skal og med hale
En stor klat smør
Saften fra 1 citron
En håndfuld rosiner
En håndfuld pinjekerner
Et lille bundt dild eller fennikeltoppe

Siciliansk salsa:
30 g blandede røde tomater befriet for kerner og finthakkede
2 forårsløg i tynde skiver
1 cm ingefær, fintrevet
1 rød chili uden kerner og skåret i tynde skiver
Et lille bundt koriander uden stilke og grofthakket
Saften fra 2 limefrugter
Rødvinseddike
Ekstra jomfruolivenolie
Salt og peber

PRØV OGSÅ: Jamie Olivers svampesuppe

Fremggangsmåde:

Siciliansk salsa:
Du kan tilberede salsaen i en foodprocessor, hvis du vil spare tid, men jeg laver min i hånden.
Bland tomater, forårsløg, ingefær, chili, koriander og limesaft i en skål sammen med et skvæt rødvinseddike og dobbelt så meget ekstra jomfruolivenolie.
Krydr med salt og peber. Smag til og justér gerne på indholdet.

Rejer:
Bland paprika, hvidløg, salt, peber og 2 spiseskefulde olivenolie.
Tilsæt rejerne, der er snittet på langs, så de åbner sig. Vend dem godt i marinaden.
Varm en pande op ved høj varme.
Kom smør og lidt olie på panden. Når det syder, kommer du rejer og citronsaft på panden.
Lad rejerne simre i 1-2 minutter, vend dem og giv dem lige så lang tid på den anden side, indtil de har fået farve.
Tilsæt dernæst rosiner og pinjekerner samt hovedparten af dilden eller fennikeltoppen.
Skub det hele lidt rundt på panden i et minuts tid, indtil rejerne er blevet gennemstegte.

Servering:
Spred salsaen ud på en stor tallerken og fordel rejerne ovenpå.
Top med rosinerne og pinjekernerne og pynt med den resterende dild eller fennikeltop før servering.

PRØV OGSÅ: Jamie Olivers cheesecake