Pasta og muslinger

Skøn pastaret med skaldyr

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:

1000 g rensede blåmuslinger (frosne og optøet i køleskabet fra morgenstunden)
300 g fuldkornsspaghetti
200 g ærter
1 rød chili med eller uden kerner
2 finthakkede fed hvidløg
2 spsk. olie
1½ dl hvidvin
2 dl fiske- eller grøntsagsbouillon
1 hakket potte persille

Prøv også: Pastasalat med kæmperejer

Sådan gør du:

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Lad ærterne koge med i det sidste minut af kogetiden. Hæld vandet fra pasta og ærter og hold det hele varmt.
Steg den skiveskårne chili og de hakkede hvidløgsfed i olien i en stor gryde i 1-2 min. Tilsæt vin og bouillon og lad det koge i 5 min. Kom muslingerne i gryden og bring det hele i kog under låg. Lad det dampe ved høj varme i 4-5 min. Ryst gryden et par gange undervejs. Kassér de muslinger, som ikke åbner sig. Vend persille i.
Fordel pasta og ærter i dybe tallerkener. Fordel muslinger og sauce ovenpå.

Tilberedningstid:

Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.

Prøv også: Grillet hummer