Rejer i kokosmælk

Dejlig aftensmad, der er nem at tilberede

4 pers.

Ingredienser til rejer i kokosmælk

700 g rejer i lage
2 x 400 ml kokosmælk
2 tsk. sambal oelek eller
1-2 tsk. tørrede chiliflager
4 gulerødder
1 bdt. forårsløg
2 spsk. fiskesauce eller sojasauce
Limesaft eller citronsaft

Tilbehør:

Ca. 4 dl ris (gerne fuldkorns- el. basmatiris)

PRØV OGSÅ: Kalkunspyd og fyldig salat

Fremgangsmåde

Tilbehør:

Kog risene efter anvisningen på emballagen.

Rejer i kokosmælk:

Lad rejerne dryppe af.

Bring kokosmælk og sambal oelek i kog i en gryde og lad det småkoge i 5 min.

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Rens forårsløgene og skær dem i skrå stykker (hold den hvide og den grønne del adskilt). Kom gulerødderne og den hvide del af forårsløgene i gryden. Lad dem simre i 2 min. Tag gryden af varmen og tilsæt rejerne. Rør rundt og smag til med fiskesauce og limesaft.
Lad retten trække i 1 min. Servér den med et drys af den grønne del af forårsløgene på toppen.

Tilberedningstid:

Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.

PRØV OGSÅ: Tigerrejer med grønt og ris